familiealbum II

Store- og lille-bror.

ridetur

Mormor og Kjeld havde inviteret børnene på en ridetur på Helgenæs. Her ses selskabet sammen med hestemanden.

Først skulle de islandske heste hentes på marken, så måtte rytterne strigle og lægge seletøj på, derefter fik de disse flotte hjelme.

Imponerende, ikke?
Ákis hest hed Teitur. Den var sød.

Så er der afgang til en smuk regnvejrstur.....

....i det dejlige landskab øst for Ellemandsbjerget.

familealbum

Her et par billeder af samværet med familien fra Dorchester.

Vi tog dem op til "kulen", også kaldet "Ákis hul".

Vi havde slik med.

Gunvor og Ella, 13 .....

Esther 7 år.

Evie på 15.

Far og datter.


Gunvor og jeg gik kysten rundt.

Om aftenen hyggede vi med mor og Kjeld. Kevin og Wenni jammede.

Der blev spillet kort. Áki lærte at spille 31.

Rødvin og snak.

tryllefløjten....

...i en børneversion var årets opera fra kirkekoret. Ylva var en værdig og gravalvorlig Sarastro, Áki en vagtmand, som taler godt for både for Papageno og Pamina, da de vil begå selvmord.

Musikken er uddrag af Tryllefløjten, dvs. at børnene nu er helt fortrolige med operaen. Gæt engang hvad vi nu høre uafbrudt herhjemme!

Wenni har denne gang ikke kun lavet kulisser/rekvisitter, men også hjulpet med regi, og det kunne bestemt mærkes. Der blev spillet skuespil, så det var en lyst. Man kunne endda høre, hvad skuespillerne sagde.
Se en flot slange, han har bygget!

Her ses Jasmin, Michi, Wenni, som er de voksne bag værket.
Sidste opførelse er i Betzingen den 15.11, hvis der er nogen, der skulle være interesserede.

varmt bad

Nökkvi, Ylvas elskede bæver, faldt ud af bilen, da vi ankom til sommerhuset, og måtte lide 1 1/2 døgn på den regnvåde jord, før vi fandt ham igen. Så skulle han selvfølgelig ha et varmt bad, sammen med sin ven ulveungen af mor og far. De undrede sig over, hvor meget vand dyrene dog kunne suge. Det endte med en konkurrence ved køkkenvægten, om hvem der var tungest.
Skøre unger!

gaven

Fars fødselsdagsgave var et billede til det nye sommerhus. Wenni brugte hver en ledig stund til at gøre det endnu bedre.

70 år

Far blev 70 og der kom 130 gæster til brunch.
Ane holdt den første tale.

Den var rigtig god.

Her nogle billeder af familien, som lytter.

Det var specielt dejligt at se Jakob igen.


Lars, og andre gamle bofæller, holdt også taler. Det var specielt morsomt at høre deres opfattelse af fars rolle for konceptet og realiseringen af Sol og Vind. Lars kaldte ham et fyrtårn i oprørt hav.

Ingrid og Henrik.

Mette og Troels.

Christian holdt en flot tale.
Wenni, børnene og jeg sang "Viel Glück und viel Segen" i kanon.

Signe, Susanne, Finn,Ulrik.


Flittigt køkkenpersonale i det nyrenoverede køkken, som alle sologvindere er så stolte af.

Fødselaren havde regnet ud, at hvis han skulle tale 5 minutter med alle gæsterne, ville han være færdig klokken 24.

Der var lavet en fotovæg.....

....som blev studeret grundigt.

Far havde lejet en hoppeborg.....

...og sørget for gamle Disneyfilm. Så der var virkelig ingen chance for at kede sig.
Jeg syntes, det var en mægtig dejlig dag.

kusinerne

Mor:" Hvordan var det at møde kusinerne igen, her efter et helt år?"

Ylva:" De første tre minutter var det lidt underligt, men så spurgte Evie, om vi havde nogle spillekort...."

højere end en trækbasun

Vi har fået baby.
Han hedder Marius Herbert. Det synes min egen Werner Herbert er et sejt navn. Og da en Marius var min første guitarlærer, tror jeg, at det bliver et musikalsk barn.

Jeg så ham allerede, da han var en uge gammel, og undrede mig over, at Lias ikke havde travlt med at komme med hen og besøge ham også.

Men nu kom han så, ledsaget af mor og søster, i den stolte alder af en hel måned. Det var så sjovt at se Ylva og Ákis reaktion, de var så overraskede over hans ringe størrelse....det er simpelthen deres første baby. Jeg synes, billederne viser meget godt, hvor sød og sjov, de synes han er.

Ákis kommentar lød: "Han skriger højere end en trækbasun". Og det kan der faktisk være noget om.

Mor og tante.

kalorius

Naboerne smiler stadig til mig på gaden. Men mon ikke det er, fordi at kalorius her, først kom i hus i går?

søndagsprogram

Vi bruger mange søndage i Kirchheim efter Oma er blevet dårligt gående. Vi plejer at køre derhen, så vi kan nå at lave varm mad til klokken 13 hos hende. Bagefter bliver der spillet spil, lavet lektier, taget lur på sofaen, set fjernsyn inde i soveværelset og så meget andet. F.eks lidt fodpleje, hvis man har ondt i futterne.

Nogen gange tager vi en lille udflugt på vejen hjem. Her er vi på Jusi, et bjerg ved Metzingen med en fantastisk udsigt, for den nordlige del af bjerget ( som er næsten 700m højt) er ubevokset, og man kan se helt til Stuttgart (fjernsynstårnet).

Det er ret stejlt. De friske unge mænd bliver nødt til at vente, til de gamle får slæbt sig op.

Vi gik ned igennem den bevoksede del, ved foden er der mange "Gütle", små haver. Da jeg fandt et uhøstet valnøddetræ, må jeg indrømme, at jeg begyndte at hyperventilere...til børnenes store fornøjelse. Wenni fandt derefter fire træer til. Næste år står jeg der med pose og sæk. Der er helt sikkert.