Hvis jeg ikke havde børn, ville jeg sidde nede i mit værksted hele tiden. Men den går ikke nu....neeej, der er ingen kære mor, når Ylva trænger til at komme ud og bevæge sig.I går tog vi cyklerne ud til Markwasen, skoven hvor skovbørnehaven holder til. (Klik på billederne i højre spalte, og se om I kan finde Áki (i sølvaddidasjakke)og Ylva (rød tophue) og huske at beundre logoet, som jeg har kreeret).
Børnene bliver altid fuldstændig salige, når de kommer derud igen. Jeg havde bog og kaffe med, så de kunne komme til at lege uden en utålmodig mor, der ville videre.
Vi var ikke alene....
...fyrene her var tavse...
...men de gloede noget....
Det er forår i sydtyskland...
...dejligt ikke?Da kulden begyndte at genere, startede vores egentlige projekt: en vandretur til Pfullinger Tannenwald.
Vi havde taget pølser med til at grille, Áki forberedte en pind, som også tjente til vandrestok.
Vel det smukkeste sted på turen - denne lysning. Der duftede fantastisk krydret. Og Albrand syntes så tæt på.
Det blev til en tur på 5 1/2 time med tilbagelagte 14km. Selv Ylva var tilfreds, og hun er den eneste uden ømme ben idag.
3 kommentarer:
Nu har en topmotiveret mormor ledt efter billeder af børnebørnene i den gamle skovbørnehave, men nej der er tre billeder på skovbørnehavens hjemmesider i højre side af skærmen. og der er der ingen, der ligner nogle af mine børnebørn.
DEt var da en drøj tur ,godt I holder jer igang.
Vi gik "runden"!
Ja, herligt er det med foråret. I Kaløskoven har vi også set en enkelt annemone. Om en god uges tid skal vi afsted igen på samme tur, så er skovbunden helt hvid.
og mere om foråret: Kartoflerne er lagt og vi høster de første radisser sidst på ugen, Uhm!
KHKjeld
Vi har plantet ærter i potter i indkørslen....havde desværre jordfingre, så jeg kunne ikke tage billeder.
Send en kommentar