hvad lavede vi?

Hvad lavede vi ellers i pinseferien?
Ja, der var nogen der hang en del rundt i træerne.



.....vi brugte en del energi på at sidde henslængt på en havestol og kigge på at solsorteforældrene fordrede deres utaknemmelige unger....

......Kári var ikke meget hjemme. Hvis han han ikke cyklede afsted tidlig morgen for at gøre tjeneste i Kongsgaarde Brugs, var han på besøg hos vennecrewet fra Mellerup efterskole (eller hos mormor/Kjeld).

Vi fik renoveret sandkassen og fyldt den med sand. Áki indviede den.

Og vi fik passet krydderurtebedet......
Wenni tog sig af de resterende 1999m2 grund: "Nå, jeg skal lige ud og meditere lidt med storkenæbbet" lød det hver dag. Storkenæbbet er en slags havesaks på en lang stang, som er fremragende til at klippe små brombærskud med.

hyggelige gæster

Vi havde hyggelige gæster i sommerhuset.

De tog det heeeeelt afslappet ;-)

Vi var faktisk osse ude og gå tur.

Nyt køkken

Far og Ane lægger sidste hånd på det nye køkken i Skoven 8. Det er blevet vældig nydeligt, bare det, at det brune vægtilvæg-tæppe er blevet kørt på lossepladsen, gør jo en verden til forskel. Ane fortalte, at Eric havde brugt tæppet som maleunderlag og sørget for nogle ordentlig klatter, for at det endelig kunne blive smidt ud.


Så mangler vi bare de hvide gardiner, ikk Ane!

fornøjelse

Det er utroligt, hvor mange spil Ylva og Áki har fået spillet i denne ferie. Hele selskabet synes fornøjet.

kriller

Wenni har altid mindst to gyngeprojekter kørende i sommerhuset.
I forskellige størrelser og højder, så der er mavekriller-mulighed for alle størrelser og højder, der besøger huset.

Her er Áki og Ylva igang, godt hjulpet af en skubbende paps.

lykønskning

Tillykke med fødselsdagen Kjeld!
Verdens bedste bonus-bedste, synes Kári.....

....Ylva og Áki. Det ses tydeligt på billederne fra jul 1994 og 2000.

ikke så lidt

Søndagsbesøg hos Oma.
Og hvad lavede vi?
Kælede.

Ja, vi bagte osse pizza og spillede badminton på græsset foran huset. Een gammel dame skældte ud og mente vi ødelage græsset, een kom med chokolade, fordi vi var så søde....så det var, som det skulle være.

Áki byggede verdens højeste legotårn, højere end en velvoksen ni-årig. Og det siger jo ikke så lidt.

hyggelige bunker

Så er Ylva hjemme igen efter ni dages lejrskole på øen Föhr, næsten oppe ved DK. Det har været en god tur, pigebarnet er vokset en halv meter, er blevet et år ældre og er brun som en neger. Men lillebror er stadig den sødeste i verden. Kufferten er endnu ikke helt pakket ud, men der var sand i vasketøjet. Det er nu fordelt i små hyggelige bunker på strækningen mellem hendes værelse og vaskerummet.

hvor er Ylva?

Har I undret jer over de manglende billeder af Ylva i den forløbne uge? Ja, jeg ved heller ikke hvor hun er blevet af.....men fandt dette foto på Wennis digikamera. Måske det bringer lidt lys på sagen.

fødselsdag II

Da Ákis drengeflok var blevet hentet, ventede gaveudpakningen.

Wenni hentede Oma og Tante Mia i Kirchheim, så de kunne få mulighed for at gratulere Áki og kunne få mad, kaffe og komme lidt væk hjemmefra. Jeg var temmlig nervøs for om de kunne komme op ad trapperne og om hvordan humøret var. Men det gik strålende, de var begge to så glade for at komme på besøg, så det var helt rørende.

Vi havde blomster til dem i anledning af mors dag. Det faldt i god jord.

Áki viste alle sine gaver meget udførligt frem, først til Oma.....


...så til Tante Mia.
Til sidst kom Jürgen og Káris Julia til kaffe. Og det var så den fødselsdag.

børnefødselsdagsfest

Lørdag aften kom Ákis kæreste rødder på besøg. De var fuldstændig overdrejede, fistrede rundt som en flok abekatteunger, somom de havde brugt hele dagen til at lade energi op til at bølle rundt.
Arrangementet startede med gaveudpakning og hotdogs, derefter gik vi til Reutlingens planetarium for at deltage i et entimes program om stjerner, planeter, sorte huller mm. Wenni holdt selskabet i et jerngreb, så der var ikke andet for end at lytte til instruktøren og deltage i hans program. Og da det er en gruppe kvikke fyrer, som allerede ved rigtig meget om emnet og interesserer sig for materien, så var det en vellykket time. Desværre var det overskyet, ellers ville der have været en chance for at se saturn i den store kikkert.
Da vi kom hjem blev soveposerne pakket ud i puderummet, nu skulle der leges soveposemonstre. Áki bedyrede, at det var den mest stille leg , man kunne forestille sig, perfekt til at geare ned efter en allerede lang fest. Det foregår på følgende måde: Man trækker en sovepose over hovedet og tumler rundt til man enten er faldet over et andet monster, eller sveden løber i strimer, eller man er ved at kvæles. Så trækker man posen af igen. Skøre unger!

De havde det skidesjovt.

Hvis Wenni ikke havde arbejdet med alle triks, tror jeg stadig de havde været vågne, men han er jo ikke sådan at løbe om hjørner med.
Næste dag, da de endelig var blevet hentet, svor jeg, at det var den sidste børnefødselsdagsfest i mit liv. Wenni mente bare: "Jamen, de var da alle rigtig søde og velopdragne".

min dag

Kære læsere, I forventer naturligvis en udførlig Áki-fødselsdags-billedeserie. Men den må I vente med, for idag er det Mors Dag her i de tyske lande, og I skal da se hvad jeg har fået af husets tre herrer. Ylva er undskyldt, hun har travlt med at tæve sin fysiklærer i bordtennis oppe på Föhr, berettede hun i telefonen i morges.
Dette gådehæfte, havde børnene i Ákis klasse lavet:


Denneher pragtbuket tryllede min mand frem. (Er jeg hans mor?!!!!)

Digtet her er fra Kári, 16 år. Det med Mein Lieber Schwein, er en led hentydning til en fejl, jeg i starten tit lavede på tysk, det hedder mein lieber Schwan. Ha, ha, ikke sjovt. Men jeg skulle nu klemme en tåre alligevel.

slet ikke tid

Jos-Weiss-Schule har en bod med stiklinger på torvet en gang om året. Det er børnene fra 3. klasse, der står for den. Áki havde den vigtige post at transportere de sarte planter fra skolen til markedspladsen.
Mor:"Kan du ikke lige blive stående, så jeg kan tage et billede af dig til bloggen?"
Áki:"Nej mor, det går altså slet ikke , der er slet ikke tid, de venter på mig på torvet, for de har ikke mere til at sælge."
Heldigvis var der tid til at skråle "Heeeej moaaar", hver gang han passerede vævestuen.

arbejdet os op

Vi nåede osse at vise vores spanske gæst, Carla, Achalm. Da vi havde arbejdet os op på toppen og fået os en forfriskning, blev spillekortene hevet frem.


Wenni så en "Schwalbenschwanz".

Tårnet på Achalm.

Noget af ruinen. Vi forklarede Carla, at os fra Reutlingen egentlig var glade for at borgen nu ligger hen som ruin, da de forskellige grever af Achalm altid har været efter Freistadt Reutlingen, som de ikke kunne indkræve skatter hos. Det er blevet til tre belejringer i tidens løb. Men til sidst vandt vi jo, som man kan se.


Den fantastiske klatre-ask, den skal børnene altid op på.

booo!

Wenni er ekstra populær for tiden, for han læser historie for os efter aftensmaden. Det er en fantastisk god dansk bog: Det blå lys. Sidste år, da Kári boede i Danmark, læste Wenni mange bøger for os. Det gik i sig selv, da Kári flyttede hjem, han er for irriterende at have som lytter, fordi han hele tiden skal kommentere faderens helt perfekte udtale. Men nu er han på det nærmeste aldrig mere hjemme: venner, kæreste, bands tager al hans tid. Så vi råhygger igen....booo!

på vandet

Vi var inviteret til Wennis kunstlærer-kollegas 60års fødselsdag. Det skulle foregå i Tübingen på Neckar i Stocherkahn. Desværre var Wenni syg, så familien sluttede samlet op, og repræsenterede ham, som det sig hør og bør.

Her ses i baggrunden Hölderlinturm.

Fødselaren, Wolfgang, er herren med hat og laksefarvet skjorte.

Mine børn nød det på vandet. Vi var osse udsædvanlig heldige med vejret.

Vores Stocherkahn-fører....

...de unge mennesker...

...man kan se Ylva og Káris skole fra Neckar...

På hjemvejen kørte vi forbi skolen, for at Ylva kunne se den udenfra. Der var lukket, fordi det var 1ste maj.