mandag den 3. august 2009

kurpfälzisch udsigt

Sidste søndag var vi i Heidelberg for at se en udstilling. Det er skægt at byen ligger ved Neckar og har et berømt universitet, ligesom Tübingen, hvor Kári og Ylva går i skole. Heldigvis er der ikke lige så mange turister i Tübingen.
Bag min familie ses det berømte slot. Der fører en trappe derop, op til en fantastisk udsigt.

Ænderne rappede ikke schwäbisch men derimod kurpfälzisch, underligt, når det nu er Neckar!

Vi var på udendørs restaurant med springvand. Man behøver ikke at smile, når man er sulten, vel?

Udsigt fra slottet....

Udsigt fra slottet med Alter Brücke....

En model af byen med den berømte bro i papir....

...oppe ved slottet skulle mine abeunger straks op og klatre....

....i parken var der smukke træer, vi associerede til parken ved Danmarks Akvarium....

...hvor børnene for nogle år siden havde en lignende overraskende klatreoplevelse midt i en stor by.
Tilsidst et link til en lille turistfilm om byen, til dem, der har tid og interesse.

søndag den 2. august 2009

være lettet

Kári tog præcis til ETA´s 40års jubilæum bussen med Fun-Reisen til Estartit i Spanien. Er det ikke bare dårlig timing? Så kan man vel bare være lettet, hvis han kommer hjem i et stykke, selvom han har fået svineinfluenza.

tilfreds

Næstsidste skoledag havde de to naturnørder Áki og Jesko meldt sig frivilligt til at indvie deres skolekamerater i stålormens herlige mysterier. Foredrag og billedplanche med fotos fra nettet blev forberedt i god tid. Men Áki syntes i sidste øjeblik, at han osse skulle tegne noget, så han bad mig om at blive vækket en time tidligere (helt i sin storebrors ånd), så han kunne nå at lægge sidste hånd på værket.

Bemærk tegningen af stålormens evolution: for og bag-ben i stiplede linier. Jeg tror Darwin ville være tilfreds.

lørdag den 1. august 2009

ej glemt

Jeg har ej glemt bloggen, men der var en deadline på en recyclingkonkurence, som lå mig i nakken. Jeg har hæklet med gamle plastikposer skåret i strimler i to uger nu. Det er sjovt at lære et nyt materiale at kende. Resultatet er to vaser og en kurv. Kurven er lavet af orange/hvid-stribet afspærringsbånd.

Denne sag er af grøntsagsposer fra torvet foret med en vandflaske, så den kan bruges som vase.

Sort affaldssæk. Minder ret meget om læder, synes jeg.

store ting

Store ting er sket siden sidste blog. Ylva f.eks., har aflagt prøve i aikido, og har nu et orange bælte.

Her ses hun med hendes træner og kampfællen, Sina i dojo, deres træningsrum.

fredag den 24. juli 2009

Tuishi

Herr Hermann, Ákis klasselærer, er altså fantastisk, når det handler om teateropførelser.
Se her billederne fra teaterstykket Tuishi Pajoma. Áki var et MEGET morsomt Erdmännchen (tja, hvad hedder det på dansk?).....

....som både sang klart og rent solo....

....og var meget komisk i sin optræden.
Tænk at få sådan et forestilling til at fungere med en tredie klasse! Jeg er imponeret.

onsdag den 22. juli 2009

god stemning

Kári havde inviteret hele den tyske familie til søndagskaffe. Her er et billede af bordet dækket med farmors porcelæn.

Der var en god stemning.

Her er par billederne af gæsterne. Jürgen og Fritz.....

Erika....


Áki gjorde damerne lykkelige.

Ylva var temmelig slap, hun var en time tidligere kommet hjem fra teltturs-weekend med aikidoholdet. Godt at ha en blød paps.

søndag den 19. juli 2009

den samlede tyskerclan

Kári havde inviteret den samlede tyskerclan til kaffe idag. Svært beladede kom de, der var gaver til alle børnene. Her ses Áki og Oma, som tester et nyt smaddergodt spil. Og ja, det ER et glas Sekt, der står på bordet. Oma skulle da osse være med til skåle for hendes 17årige barnebarn.

lørdag den 18. juli 2009

svært tilfreds

Kári var svært tilfreds med sin fødselsdag...den var SÅ god. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med, at jeg på det nærmeste kun så ham til morgenmaden.....resten af dagen og natten fejrede han med sine venner. De er så sjove. Her ses Max og Alex, som blev og sov, efter de havde været på diskotek.
Søndag kommer den tyske familie til kaffe. Wenni har gjort huset rent, nu skal der bare bages.

fredag den 17. juli 2009

tårnstemninger

Da vi for tiden har stillads om Marienkirche-tårnet, har Wenni fået opfyldt en ældgammel drøm om at komme helt op på spidsen. Han tog kontakt med præsten og arkitekten, som har ansvaret for restaureringen, og bedt om lov til at komme derop med en skoleklasse. Der var en fantastisk oplevelse, syntes han. Jeg syntes, det var fantastisk at få lov til at blive ned på jorden. Men jeg er meget glad for dette billede af vores hus, som jeg har fået lov til at putte i bloggen. Kjeld, kan du huske, da I satte Veluxvinduerne i?

Disse skumringsstemninger, tog jeg forleden ud af vinduet fra påskeøen (Wennis kontor).

onsdag den 15. juli 2009

kreativ

Áki er en lidenskabelig lego-bygger. Til Liasfesten var der lavet en MEGET stor legoudstilling, ALLE figurene blev forklaret til de tålmodige tilskuere. Her ses en lillebitte del af udstillingen, samt de mest udholdende gæster.

Den dreng er overraskende kreativ med de små plastikdimser.

mandag den 13. juli 2009

Liasfest

,
Vi har været til Liasfest, og hvis man vil se hvordan det gik af stabelen, skal man kigge på Mettes blog, for det har hun lavet en grundig rapportage om.


Eet indlæg mangler der dog, det er Ylvas komposition for klaver, slagtøj og horn. Alt noteret på nodepapir selvfølgelig og uropført til Liasfesten.

dengang

Julius var her i weekenden. De unge mennesker tog et smut i svømmehallen. Mette og jeg var ved at smelte, da de forlod huset. Vi mindedes dengang, vi lærte hinanden at kende, og de sad ved siden af hinanden på Ylvas triptrap-stol (meget praktisk, Julius er venstrehåndet (som det hedder nutildags) så de kunne nemt spise med ske samtidigt). Og Julius ordnede på Ylvas hårdutter og de var idetheletaget så tilfredse i hinandes selskab.

sommer

...det blomstrer uden for mit værkstedsvindue...

søndag den 12. juli 2009

rigtig god veninde

Sina er ved at blive en rigtig god veninde til Ylva, hun er så sjov at lege med, har en masse skægge ideer. Selskabet ses som cowboy, røverdame og fin dame. Her har hun instrueret Áki i de rette bevægelser til hans rolle.

onsdag den 8. juli 2009

forskellige

Gymnasieelever her i landet skal lave en større foredrag/opgave i et fag årligt. Ylva holdt sit foredrag for et par uger siden. Det handlede om den 30års-krigen. Hun har siden juleferien forberedt det hele ned til sidste detalje.
Kári derimod, skulle holde sin i mandags, den skulle holdes på engelsk og handle om lydmedier (kassettebånd, lper, cder mv.). Han startede forberedelserne i fredags med at downloade power-point. Hvorefter han tog til fest hele fredag nat og lørdag nat, og ikke fik lukket et øje. Søndag klokken 17, efter en kop mokka, gik han så igang. Her viser han mig, hvordan man motiverer pigerne til at lytte koncentreret til et foredrag om lydmedier.
Nå, foredraget ER holdt, og han HAR fået sovet ud.
Men det er nu mere afslappet, som Ylva griber sagerne an. Skægt, som de er forskellige!

korrekt ernæring

Inden eftermiddagsskolen, mor: "Hvad er det egentlig, du har om håndledet?"
Ylva: "Det er min madpakke".

mandag den 6. juli 2009

moreller

Áki og jeg havde en helt fantastisk tur op til fru Sommers have på Achalm. Han fik lov til at bade i deres pool, mens jeg plukkede moreller og nød udsigten ud over Alb. Det var lidt svært at komme op og ned af bjerget på cykel. Men heldigvis kan man jo stå af og trække.

søndag den 5. juli 2009

nyt fra sportsverden

.....her ses den sødeste badmintondreng i HELE VERDEN.

lørdag den 4. juli 2009

Die gentlemen

Ylva har vundet et gavekort på 30 € til vores yndlingsgenbrugsbutik DaCapo. Idag tog vi derned for at indløse det. Se hvad hun fik....og der er endda penge tilbage endnu. Vi transporterede det hele hjem på to cykler.
(Bemærk komapatienten bag Ylva).

Udover masser af tøj fandt hun flotte spil. Dether kendte Wenni fra sin ungdom. Det hedder: "Die gentlemen bitten zur Kasse" og er mægtig godt, siger Lias.

Og derher har en usædvanlig smuk spilleplade.

onsdag den 1. juli 2009

dagens gode gerning

Se hvad Kári kom hjem med igår, den skøre fyr.
Han er sådan en god dreng og ville gøre Jehova Vidne-manden glad. Han har sikkert reddet mandens dag ved at gå hen og bede om hans blade. Jeg synes, det er en ret sofistikeret måde at udøve næstekærlighed på. Jehovas vidner er jo osse bare mennesker.
Når jeg møder en, kan jeg pludselig kun tale dansk. Men måske skulle jeg tage min søn til forbillede og være rar istedet.

tirsdag den 30. juni 2009

nyt antræk

For noget tid siden stoftrykkede jeg nyt betræk til farmors gamle møbler.

Nu har jeg endelig fået betrukket sættet.

søndag den 28. juni 2009

mine sjove knægte

Søndag kl 13, efter indtagning af nogle hotdogs nede i indkørslen, skulle der lige tumles lidt.

Ylva og jeg nød underholdningen.

Det var den rene akrobatik.

Det er utroligt, hvad de kan præstere i mavemuskler.

mine sjove knægte.

sommergrønt

Det er sommer, og jeg har vinduet åbent i atelieret, når jeg arbejder. Lyset sætter min altankasse i karakter. Det er stemningsfuldt.