onsdag den 31. marts 2010

påskegrene

Vi har været oppe på Achalm og kigge på et Gütle, som vi har fået tilbudt sammen med Kati. Det bliver ikke til noget, hverken Wenni eller jeg var fristede. Men nogle påskegrene fik vi da med hjem.

tirsdag den 30. marts 2010

fyrværkeri

Om aftenen sker det, at Wenni siger: "Så, nu er jeg smuttet...jeg skal til Island".
Specielt for tiden, for der er jo fyrværkeri deroppe. Rejsen foregår per computer og det er imponerende, hvad han finder på nettet af billeder. Her er to flotte film, som han anbefaler.
Lige da udbruddet startede kom der en sms fra Max, som endelig efter en laaang vinter derhjemme var på vej til Patagonien...nej, hvor han ærger sig over sin rejsetiming.
Men så er det jo godt at hans bedste ven har pcen fuld af fine fotos, når han nu ikke selv kan komme til at tage dem ;-)

fredag den 26. marts 2010

Wellrib

Áki har haft som lektie at tegne familiens våbenskjold.
Familie Wellrib.....egentlig ikke så tosset endda! Det kunne da bliver fremtidens løsning på lange dobbelte upraktiske efternavne, at danne nye forbindelser af de givne navne.

tirsdag den 23. marts 2010

15-19°

Dette billede tog jeg klokken 7.50 i morges for at vise Ákis fodbeklædning i skolen i dag. det skulle nemlig blive 15-19° og så er uldsokker i sandaler da lige det rigtige, ikk´oss?

juhuuuu!

Da Kári bankede på glasset troede vi, at han ville holde tale. Men nej, han havde såmænd installeret sit band en etage nedenunder, om vi ville komme ned og høre dem?

De spiller country og rockabilly. Og de svinger.

Koncentrerede tilhørere....

.....ligeindtil det sekund, hvor forsangeren sagde at man godt måtte....

....DANSE...juhuuuu!


mandag den 22. marts 2010

til 24

I Wennis atelier var der dækket til 24.

Det var med at trække maven ind for at kunne være der. Det er godt vi er i familie med hinanden.





Der var både taler og sange. Áki havde skrevet en sang, og skulle selvfølgelig spille for.


Esther kunne specielt godt lide desserten.

søndag den 21. marts 2010

åbning

Så skal der åbnes gaver. Nej, hvor er der mange!


Vi andre får lyserød sekt og venter med tomme maver.







Den ældste med den yngste gæst.

Liaspartnerens gaveoverrækkelse.

Det var en plys-bæver. "Mange tak!"

Kusine/fætter-hygge.

lørdag den 20. marts 2010

rigtig smuk

Mette tog billeder inde i kirken. Det må man egentlig ikke, hun er heldigvis så slem.
Konfirmationen var rigtig smuk.
Michaela spillede orgel, gospelkoret sang.
Kári mente, at hvis man googler midlifecrisis, får man et link til det kor. Noget der udløste så megen munterhed hos hans moder, at han tilsidst undskyldte.
Alle konfirmanderne havde uafhængig af hinanden valgt sig et bibelcitat. De blev læst op. Halvdelen af pigerne havde valgt noget med kærlighed og bla, bla. Ylva havde som den eneste taget: "Mit meinem Gott kann ich über Mauern springen" (Psalm 18,30) kort og fyndigt. Er hun ikke bare for sej, den pige?
Da vi gik, mødte jeg Michaela, hun mente lettere stresset: "Forhåbentlig var Ylva tilfreds med musikken!"

fredag den 19. marts 2010

meget MEGET

Ylvas konfirmation gik meget MEGET fint. Der er mange billeder at sortere i. Nu får I til en start et billede af konfirmanden.

torsdag den 11. marts 2010

pasta

Knapt havde Ylva fået sat kufferten i indgangen, før Kári tog med klassen til Rom. Den kære dreng havde pasta med hjem til sine forældre.

onsdag den 10. marts 2010

Ylvas første koncert


Tillykke Ylva med de 14 år i dag.
Tænk, at du engang har været så lille!

mandag den 8. marts 2010

for fint til os

Ylva havde små gaver med hjem fra Provence. Wenni og jeg fik denne smukke æske med raffineret konfekt lavet af mandler og græskar. Jeg tror ikke jeg nogensinde har fået så flot slik....det ligner noget fra Japan. Det er helt sikkert for fint til os to ædedolke.
Turen gik ellers fint. Ylva har lovet at gæsteblogge.
Om en uge kommer hendes udvekslingselev og bor hos os i 10 dage.

lørdag den 6. marts 2010

passende sofa

Kári har i lang tid ville gøre sit værelset lidt mere hyggeligt. Han har pillet sit skrivebord ned. Han mener, at HVIS han overhovedet laver lektier, så foregår det alligevel enten i sengen, i toget eller i skolen. Der skal nu mere til at forarge mig. Jeg fortalte ham, at da jeg gik i gymnasiet, lavede jeg lektier i pjæktimerne, hvorefter min mand, var ved at kløjs i kaffen.

Nå....endelig fandt vi en passende sofa i AWO (føromtalte genbrug), som mændene så fik hentet.

Den skulle lige ha en kærlig hånd.

Nu er den klar til hygning.

fredag den 5. marts 2010

forberedelse IV

Glasindkøb i stor stil i min yndlingsgenbrug.

torsdag den 4. marts 2010

forberedelse III

Dette foto er netop truffet ind fra Beder.
Til en konfirmation hører en kransekage.

onsdag den 3. marts 2010

en dag

Kári med countryband havde deres første optræden. Sangeren er 18 og hentede forstærkerne hos os i egen jeep med høj countrymusik kørende på anlægget. Tja, han har stil, må man sige. Jeg skyndte mig at tage et billede, det kunne jo godt gå hen og blive mange penge værd en dag. Men jeg måtte ikke komme til gig´en, jeg er for gammel, siger Kári.

tirsdag den 2. marts 2010

ny tandlæge

Jeg har fået en ny tandlæge. Min gamle er mægtig god, men hun er en halv kørselstime herfra, og det virker lidt fjollet at køre så langt, når vi har mindst 50 tandlæger inden for 200 m afstand. Så jeg spurgte alle veninder og bekendte, om de havde en god tandlæge. Der var en, som blev ret flov, hun havde vist ikke været til kontrol i mange år. Der var en, som også kører langt, som om lægerne bliver bedre af at ligge langt væk. Og så var der en, som anbefalede en læge 50 m herfra. Så ham snuppede jeg. Og han var skæg.
Da jeg åbnede munden, begyndte han at klage sig: "Hvad er det for en elendighed....her er da aldrig en tandlæge, som har haft mulighed for at tjene til dagens brød, sikken en jammerdal.....osv." Så beskrev jeg min barndoms skoletandlæge. Om hvordan min klasse i tide og utide skulle derned og skulle tage "sladretabletter" som farvede de ubørstede steder orange (hvad der var ret pinligt), så blev der øvet tandbørstning og bagefter fik vi en fluortablet.
Min nye tandlæge sagde til afsked:" Godt jeg ikke er tandlæge i Danmark!"

mandag den 1. marts 2010

forberedelse II


Der er gamle minder at svælge i. Her et klip fra Káris fest.

søndag den 28. februar 2010

forberedelse I

Det er ikke kun Ylva, som har konfirmationsforberedelse. Jeg har også.
Der er bl.a. stofservietter og bordkort at tænke på.

lørdag den 27. februar 2010

se,

Se, hvad jeg fik i supermarkedet i dag.....man putter 5 halve nødder i den lille stofpose, putter det i vaskemaskinen i stedet for vaskepulver, og får rent vasketøj uden anden miljøbelastning end vandforbruget.
Og ser posen ovenikøbet smuk ud. Men det var ikke derfor jeg købte den. Nej, nej!

onsdag den 24. februar 2010

glimte

Så smeltede snemasserne. Åh, det gjorde godt!
Solen får Marienkircheenglen til at glimte mod de mørke skyer. Er det ikke en dejlig udsigt vi har fra køkkenvinduet?

tirsdag den 23. februar 2010

raclette

Ylva er taget på en 10dages udveksling til Aix-de -Provence med sin klasse.
Som afskedsmiddag havde hun ønsket sig raclette. Det består af mange slags grøntsager, skinke og ost, som man selv efter smag og behag kan fylde på en lille pande og bage i en ovn, som står midt på bordet. Dertil spiser man brød og kartofler.

Sådan ser en færdig pande ud.
Dem kan man spise rigtig mange af i løbet af en aften.

mandag den 22. februar 2010

ærg dig

Oma og Ylva er hardcore-ludo-spillere. På tysk hedder spillet "Ärger dich nicht", de kalder det "Ärger dich". De to Wellsandt-damer hygger sig mægtigt med at slå hinanden hjem for et godt ord. Der må være et blodtørstigt gen i den gren af familien.

søndag den 21. februar 2010

at bage

Her i vinterferien har der været dejlig meget tid til at se vennerne. Så er der tid til at tilbringe en hel dag sammen og lave lidt ekstraprogram, som f.eks. at bage.
Først bager man et par plader fulde af aliens, elefanter (med elefanthømhømmer) og hvad fantasien ellers kommer op med. Bagefter spiser man det hele (næsten) oppe i hængekøjen. Det er bare SÅ hyggeligt.