lørdag den 21. juni 2008

fint




Fin lyserød ikke?

helt op til stjernerne


Fredag aften klokken 20 mødtes de store elever fra Ákis klasse med forældre og lærere for at tage på aftenvandring op på Achalm. Det var en slags afskedstur, fordi de efter sommerferien efter to år hos Fru Albrecht i "Eingangsklasse" skal forlade klassen og starte i 3.


Fru Albrecht syntes vist slet ikke at det var hammerhårdt at kæmpe sig op af Achalm i lummervarme.


Halvt oppe nydes udsigten fra "Scheibengipfel".


Oppe på borgruinen lavede vi bål og grillede pølser.
Til sidst, da det var blevet helt mørkt, pakkede Fru Albrecht en overraskelse ud. Det var en lille varmluftballon af papir, måske 80 cm høj. Børnene skrev deres navne på den, tændte en lille plade af tykt papir dybbet i parafin og sendte den afsted. Det var smukt at følge lyset...den kom helt op til stjernerne, før den slukkedes.

torsdag den 19. juni 2008

sommerdejligt


Det kan godt nogengange været lidt svært at komme tilbage til Reutlingen efter pinseferien i Danmark. Et virksomt middel mod hjemve er at ordne potter og bede, så huset ser sommerdejligt ud. I år har jeg fået verbene og små petuniaer foran mit værksted.......


.........og lavendler og blå petuniaer i resten af vinduerne.

tirsdag den 17. juni 2008

dejligt

Det er så dejligt, når man bare har rigtig meget lyst til at lege. I disse dage leger Ylva og Áki sammen eller hver for sig playmo eller lego i en uendelighed.

mandag den 16. juni 2008

spillesammen

Da Kári blev 3 og skulle til at lære violin, gik jeg hen på musikskolen for at melde ham til. De prøvede dér at forklare mig, at når man er så ung, kan man ikke lære så svært et instrument. Jeg gik hovedrystende derfra, fandt ham en suzuki-lærer, og har ikke sat min ben dér siden....før her i lørdags. Det er nemlig sådan, at Ákis violinlærer siden i sommers er blevet ansat i musikskolen, derfor er Áki nu musikskoleelev, og skulle deltage i lørdagens spillesammen-arrangement. Jeg må nok sige, der er sket noget i de forgangne 13 år! Der var ca 30 rødder på Ákis størrelse, som spillede sammen, det var virkelig imponerende!
Drengen synes osse det var sjovt, så vi glæder os til næste gang.

spillesammen II


Jeg har osse hørt Káris sammenspilshold, der var koncert på Unges hjems efterskole medio maj. Det var ret suverænt! Jamen, jeg er rævestolt!


Han kan virkelig finde ud af at flytte fingrene...om det så er vandret eller lodret.



....og synge...jamen, ak, suk, hvad skal man dog sige? Jeg tror bare, jeg sætter dette indslag under rubrikken PRAL.

søndag den 15. juni 2008

wc´et


Wenni ville gerne gøre wc´et istand, og det synes jeg var en glimrende ide. Så han har stået hele lørdagen og en god bid af idag og skrabet løs maling og puds af væggene. Bvaaaadrrr, hvor det støvede. Nu har jeg, som husets vægoppudser, fået lov til at gøre væggene glatte, inden husherren maler det hele. Jeg fik osse lov til at vælge farven. Der var ingen tvivl, det blev en sart lyserød.

lørdag den 14. juni 2008

sød & nydelig


Er det ikke en sød sovende dreng? I noget nydeligt kattesengetøj, som mor-her har designet?

fredag den 13. juni 2008

tysk spil


Far og søn på vej til gårsdagens fodboldkamp. Alle tyske spil kan ses i kirken. Datteren så kampen hos en klassekammerat.
I morges spurgte jeg Áki, hvorfor han var så træt. "Jeg kunne ikke falde isøvn, fordi Tyskland tabte i fodbold." Se, her er een, der tager tingene alvorligt!

torsdag den 12. juni 2008

koloenorm



Vi havde gæster i søndags, de kom med denne koloenorme fantastiske blomsterkost.

onsdag den 11. juni 2008

det er svært at tale engelsk

Her en lille morsomhed om tyskere, der taler engelsk.......

orden

Wenni kom imorges ind i mit værksted og sagde :"Hvor har du altså pænt ryddet op herinde."
Det syntes jeg var ret morsomt.....her er nogle billeder af min "orden."


.....mit bord......


..... på gulvet er der ihvertilfælde ikke plads til en støvsugertjans.....

....og så tog han på arbejde....


tirsdag den 10. juni 2008

æbler fra Reutlingen

I Markthalle kan man købe denne 5-liters æblejuice lavet af æbler fra Reutlingen. Den er et hit! Børnene serverer Apfelschorler til hele familien med stor iver.


søndag den 8. juni 2008

tvivl

Nu er hun på den igen...det er nummer 6. Men jeg er stor og voksen og ved godt, at det ikke er, fordi hun ikke kan lide mig, når hun ikke svarer, når jeg taler til hende. Men det er nu hårdt alligevel, man kan jo godt komme lidt i tvivl ind imellem.

lørdag den 7. juni 2008

noget for noget


Mor vrisser morgensurt: " Hvad!!!!! Kommer I til morgenbordet i badekåber, det ved I godt ikke er tilladt her i huset! Få så tøj på med det samme!"
Lias:" Åh mor, vi leger børnefængsel, må vi ikke nok?"

Er det til at stå for? Nej vel...de børn charmerer sig komplet uden om min opdragelse. Men de fik kun lov mod et forbryderfoto. Noget for noget.

kun halvvåd


I denne uge har det været lummert-varmt om dagen og om aftenen har der været kraftige skybrud .
Àki var på tur med paps, de skulle se teater på Kepi. En gennemblødt Wenni kom hjem med en kun halvvåd dreng......man har vel sine tricks parat i enhver situation!

torsdag den 5. juni 2008

fra forårsskoven

Det var sådan en dejlig pinseferie i år, så smukt i den friske forårsskov.


Og dejligt at ha Kári på besøg, det bliver nu godt at få ham hjem igen.


Wenni og Kjeld byggede mig et højbed til krydderurter, så jeg kan få afløb for mine havelyster. Det synes jeg er rørende.

tirsdag den 3. juni 2008

følsomhed


Der kom post fra far idag. Ylva og jeg er opslugte. En blanding af fascination og tå-krumning. Vildt flotte kjoler, ordner og andet tingeltangel. Men teksten........! "Den kongelige facade krakelerede, og Prins Joachim viste al sin følsomhed. I få sekunder kæmpede han med blanke øjne...osv." Det er godt, ikke?

mandag den 2. juni 2008

selvskrevet


Wenni og jeg fik en lille eksklusiv koncert fra det band Kári er med i på Mellerup. De har selv skrevet musikken.