en hel skov

Imorges havde vi en yderst fotogen traktor med 5 m3 brænde på ladet. Men jeg glemte min blogger-pligt.
Bonden, der bringer os brænde een gang om året, er svær og forstå. Han taler bredt schwäbisch.


...istedet et par billeder af oprydningsarbejdet.


Måske giver den færdig ordnede brændestak en forestilling om den overvældende mængde. Har vi mon fået en hel skov?


Der var ihvertfald nok arbejde...Áki hjalp osse, selvom jeg ikke fik ham foreviget.

arbejdsbi

Det var jo ikke hele familien, som holdt ferie i år. Kári, den flittige arbejdsbi, svang sig hver morgen i sadlen og .....


......susede fra Fejrup strand til Kongsgårde Brugs.....


.....iført to kæmpe madpakker....


....hvor han betjente kunderne på tysk, engelsk og ( sværest, efter eget udsagn ) jysk.....


....fyraften!

historier

Nanas niece Naja, er forfatter af en skæg og inspirende kunsthistorie-side for børn og voksne. Den hedder Kunst-historier. Godt navn, ikke?

Lias-rødder

Når vi er i sommerhuset, får vi frugt og grønt i kassevis af mor og Kjeld. Se disse "Lias-gulerødder"...sådan nogle findes ikke på torvet her i byen.

egne rødbeder

Torvet bugner af lækre grøntsager og frugt. "Æbledamen" havde egne rødbeder. Áki ville gerne hjælpe med at sylte, hvis jeg lovede, at han ikke behøver at smage.

Havets farver

Her nogle fotos fra Fejrup Strand i Århus bugt.


I baggrunden ses Skødshoved.







Ak ja, det var så den ferie!
Jeg har trykket en del gange på udløseren nede ved vandet. Så jeg har noget til de lange vinteraftner hernede i det mellemeuropæiske.
Jeg synes, det er forunderligt. Den følelse, der griber een i det øjeblik, man træder ud til havet. Man træder ind i en anden tilstand .... bølgernes brusen får mig til at slappe af og nyde øjeblikket.
Jeg savner havet. Jeg savner havets og strandens farver.

Wasenwald

I disse dage er det så varmt og lummert at det næsten ikke er til at overleve. Men et sted er dejligt : den kølige Wasenwald, hvor børnene er hjemmekendte, for det er her Skovbørnehaven er.


Fodmassage i trekant....så er verden i orden.

vandpjat

Børnene fik mig overbevist om at en ordentlig mor tager sit afkom med i friluftsbad, når det er sommerferie.
Så det var bare med at få det overstået. Da det var overskyet og tordenvejr i går, tænkte jeg, at det er nu eller aldrig. Vi havde virkelig næsten hele friluftsbadet for os selv.


Jeg blev heller ikke våd.....jeg mener ligesom Kári, at det er noget pjat med alt det vand.

alle de strenge

Kári og jeg var i byen og høre Martin, Káris fantastiske baslærer.


Vi drak øl og rockede.


Her er geniet....se på alle de strenge, den bas har!!!

G-dur

Ylva havde sin første orgeltime i fredags. Hun kom lykkelig hjem, svingende med nøglen til Leonardskirche.


Idag var hun så nede og øve G-dur skala med fødderne og spille "Der Mond ist aufgegangen" i alle mulige registrer. Det var mægtig flot.

ingen grund til at græde

På Lichtenstein mødte vi Kati Kern, hendes tre små piger og amerikanske nevø, Bobby, som Kári skulle være "the nice german guy" for.
Vi havde en masse til at grille med.......


......så der var overhovedet ikke nogen grund til at græde.


Kati, Oona og Liv.


Fra grillpladsen kigger man ud i dalen....jeg synes her er så smukt.


Áki, Tessa og Ylva.


Slottet ligge fem minutter til fods fra grillpladsen......hvis man altså går i den rigtige retning.
Her har Tessa lige opdaget et egern.


Bobby skal lige ha en billede af herlighederne.

trætoppe

Ved Lichtenstein er der en klatrepark. Den skulle selvfølgelig afprøves.
Der var et trekvarters sikkerhedskursus, før man måtte komme op. Der var en masse vagter, som kontrollerede, at folk overholdt reglerne og var dobbeltsikrede hele tiden.


Ylva sagde, at det var helt fantastisk at være så højt oppe i træerne, uden at være bange for at falde ned.


Wenni, her som ægte Tarzan.


Kári og Bobby elskede det osse.


Wenni mente, at det næste var uhyggeligt, så let og uden forbehold Ylva og Áki færdedes i trætoppene.

FERIE!!!!!!

Endelig sommerferie....puha, det var i sidste øjeblik. Ungerne var lige nede og hente deres karakterbøger. Wenni skulle til personalemøde. Jeg hørte ham smånynne :" Why don´t you all f-f-fade away!" fra "My generation" af The Who på vej på arbejde.
Så snart de stod i døren blev de geleidet ud i bilen, vi skulle på udflugt til Schloss Lichtenstein.
Men mere om det imorgen, nu skal jeg nemlig hen til Kati Wund og fejrer ferien med øl.

Anders Lervad

Min nye væv er så dejlig.
Jeg tror osse godt, at den kan li mig.


Hvis jeg nu havde været Odysseus kone, ville jeg ikke være tvunget til at trævle dagens arbejde op om natten, for at undgå frierne. Nana skal have en uendelig lang løber. ( Men jeg er igang med 3. tern, Nana ).

tit

Wenni sidder tit og spiller og synger....det er så hyggeligt.......

ring igen klokken 11

Kári holdt fødselsdag med sine bedste venner igår.
Alex, Max og Tim. Alle venner fra grundskolen.
Det var Tim, som Kári sloges så meget med, at jeg blev indkaldt til samtale med Fru Ørkenæg ( Frau Wüstenei ). Nå, men de elsker hinanden nu.




Efter bowling og kage, kørte jeg dem op til Tim fars kolonihave ( Gütle ) oppe på Achalm, hvor de skulle have bål, grille pølser og overnatte i telt. Vi havde en værre hyr med at få fat i lampeolie til faklerne, det var udsolgt i de første par forretninger.
Er det ikke et dejligt sted?


Jeg ringede her til morgen ( som de havde bedt mig om ), for at høre om de skulle hentes. Kári kunne næste ikke snakke. Han sukkede :"Ring igen klokken 11".
Jeg synes osse deres rygsække klirrede så underligt.


Det er udsigten på vej op til stedet, man ser ud over Reutlingen.