torsdag den 27. november 2008

nyt (brugt)


Kári har købt sig noget nyt (brugt) basgrej, så han kan spille RIGTIG højt.
Det er næsten lige så stort som ham selv.


Ser det ikke prof ud?
Han har endelig fundet de rigtig folk til et skoleband, første prøve er i dag. De skal skrive deres egen musik. Sangerinden laver med på betingelse af, at det er Kári, der skriver teksterne.

tirsdag den 25. november 2008

julemarkeder


Idag var jeg hos Kati for at fotografere hendes kunsthåndværk. Hun skal på markeder de første tre adventlørdage og vil gerne ha billeder af tingene, før de bliver solgt.





Vi startede indendørs, men det blev snart for mørkt og vi måtte ud i gården.


Uha, det var koldt!

mandag den 24. november 2008

åbent

Så er der åbent i butikken......

gridsk og nederdrægtig


Så løb sidste børneoperaopførelse af stabelen. Her ses Ylva ifærd med at udklæde sig til den onde Erhadius. Idet øjeblik abbedkutten bliver strejfet over hovedet holder hun op med at smile sødt, og begynder at skule gridsk og nederdrægtigt.


Der er lige tid til at fortælle morfar handlingen.



I baggrunden ses Jasmin, Michi og Wenni i fuld sving med de sidste forberedelser.

lørdag den 22. november 2008

fuldstændig lykkelig



Far bragte vinteren med. De første snefnug faldt, da jeg var på vej til banegården igår for at hente ham.



Da Áki så sneen i morges, så han fuldstændig lykkelig ud, og fik mig på stedet til at love en kælketur.Sådan en lykkelig mine kunne jeg simpelthen ikke stå for.....


...så derfor har far og jeg idag frosset bravt i en stiv klokketime på Achalm.


Der var en enkelt pippende fugl.....men den havde gemt sig.



Og kælket blev der. De var så hurtig nede, at jeg havde svært ved at fotografere dem.

torsdag den 20. november 2008

tiderne ændrer sig.....


....specielt hurtigt, når man er 8 år. Siden sidste uge lider Áki af panisk rastløshed, hvis han ikke har 2 bøger til slugning pr dag. Så vi slæber tunge poser frem og tilbage mellem bibliotek og børneværelse. Siden denne uge er madsulten flere gange pr dag så stærk, at det kan drive drengen på grådens rand. Sætninger som :" Mor, madpakken var ALT for lille " og " Hvis jeg ikke får mad nu, så DØR jeg " er dagligdag.

onsdag den 19. november 2008

Schwäbischkursus


Ylva har været hos hendes gudmor Erika, for at få kursus i schwäbische julesmåkagebagning.
De lavede Terrassenbrödle.


Man bruger tre ens forme i tre forskellige størrelser.


Mens kagerne var i ovnen drak vi kaffe. Carolin var der osse, hun havde en fridag fra lærepladsen i en herreekviperingsforretning i Esslingen.



De bagte kager bliver lagt sammen med marmelade.


Og derefter drysset med puddersukker. Kan I se, de ser ud som et lille vinbjerg med terrasser? Deraf navnet.
Erika pakkede kagerne ned til Ylva til at tage med hjem. "Og husk nu : der må først tages hul på dåsen fra første advent, sådan er det her i Schwaben!"

mandag den 17. november 2008

en buleblog



Idag kom Áki allerede hjem klokken 10 fra skole. Han var faldet på skolegården. Heldigvis er man en erfaren hjernerystelsestjekker. Så frem med lommelygten. Derefter isposen og en dinosaurus-DVD.

søndag den 16. november 2008

købmand


Jeg har fundet købmandsbutikken, som min svigerfar selv har lavet engang i tresserne, frem. Den står nu i stuen og pynter. Men de (forbandede ) unger kan ikke holde fingrene fra den, der bliver leget og leget, og jeg havde ellers lige ordnet den så pænt.....

fredag den 14. november 2008

knirsch


Vi fejrede fars fødselsdag ( lidt forsinket ) i sommerhuset. Endnu et hold gæster med store mad og kage-kurve. Skønt!
Her ses han ved gaveudpakningen.
Ane og far berettede om deres Canada/USA rejse. Vi fik lov til at smage en slags pemmikan af tørret laks. ( Det er det Ane spiser på billedet ).


Julie var med......hun er min canadiske grandkusine.



Hun kom til at fortælle, at hun er god til ballondyr. Vi havde tilfældigvis et lager at ballondyrsballoner liggende fra Nana ( den barnlige sjæl ). Så det blev til: knirsch, knirsch, knirsch, knirsch....rigtig mange ballondyr.......og jeg tror : en stor plads i Ákis hjerte.

torsdag den 13. november 2008

efterårsskoven


Vi snuppede lige en lille ekstraferie i Danmark "på vej" til Amsterdam. Kári skulle på gensynsweekend på efterskolen, og så kunne vi jo lige så godt køre ham derop ;-)


Det blev til nogle dejlige dage i efterårsskoven.


Gæsterne tog selv mad og kage med, for der er jo grænser for, hvad man kan nå på 4 dage......skønt!


Kjeld...du ser altså fjollet ud med Ákis hat.

tirsdag den 11. november 2008

A dam 5


Her de sidste Amsterdambilleder : Det var ret koldt, som man kan se på påklædningen.



Ja, ja, da!


Folk gjorde meget ud af deres huse, og hver en lille stribe jord i brolægningen blev udnyttet på smukkeste vis.


Amsterdams ældste erhverv er, ved siden af det gængse ældste erhverv, kanalgraverne. MEGET interessant, synes min yngste.



Vi var oppe i Westerkerks tårn og kunne se ud over hele byen, det var smukt vejr.


Bagefter var der orgelkoncert inde i kirken.


Vi fandt en chokoladecafé.


De to fine damer ejer den. Kári blev tilbudt en praktikplads hos dem. Den heldige ( marcipan-)kartoffel.



Musseet i baggrunden er Nemo, et videnskabsmuseum for børn.
Børnene syntes rigtig godt om det. De voksne sad hele eftermiddagen i cafeen på øverste etage og konverserede og sådan.........rigtig hyggeligt!


Bemærk Ákis indkøb : et truthorn fra en spøgogskæmt-forretning. Vi havde ikke været mere end to minutter ude af butikken, før Kári lidende bad mig om at konfiskere hornet
( hans ordvalg).


Sidste aften havde mor&Kjeld inviteret os på restaurant. Det blev et indisk sted, med en ret exentrisk ejer, som roste sin egen mad til skyerne og kom med små ekstra retter til mændene, for at de ikke skulle rejse sig sultne fra bordet. Det var et skægt sted og dejligt at prøve indisk mad ....det har vi ikke i Reutlingen.