I år holdt Nina og jeg julestue i mit værksted. Jeg fik taget nogle billeder dagen før af lokaliteterne.
Jeg viste håndtrykte puder, hæklede vaser og kurve.....
.....og selvfølgelig tæpper.
Der var kommet ny trend på væven.
Indfarvede bomuldsbånd vævet med uld og sisal.
Sengetøj og motivpuder blev selvfølgelig også vist frem.
Håndtrykte puder på bomuld eller hør, samt julekort.
Det nyeste udstillingsstykke: en lille træseng. Det bliver pænt på næste messe.
Wenni tog lidt billeder med folk på. Her er Nina ved at pakke sine sager ud.
Hun viste sit smukke bio-børnetøj. Man kan også købe det på hendes netshop My natural kids.
Vi havde glögg, kaffe og mange slags småkager.
Vi havde nissehjælp til at servere for gæsterne.
Ikke alle gæster var lige respektfulde overfor de udstillede kunstgenstande. Her ses en vase og en kurv hæklet af henholdsvis affaldssæk og afspæringsbånd.
søndag den 4. december 2011
onsdag den 30. november 2011
Øh jo
Áki:"Mor, kan du ikke holde op med at bande så meget, det lyder SÅ grimt!"
Mor, med åben mund af forbavselse:"Øh jo."
Mor, med åben mund af forbavselse:"Øh jo."
tirsdag den 29. november 2011
1905
Vi overvejer at renovere vinstuen. Jürgen arkitekt har været her og kigget på sagerne.
Jeg blev sendt til Byarkivet for at tjekke, hvad der findes af tegninger om huset. Her er planer fra en ombygning fra 1905. Bare skriften på forsiden får mit hjerte til at banke hurtigere - er det ikke bare smukt?
Og her ser man så husets fire etager, i det store hele som da vi overtog huset.
Jeg prøver også at få fingre i fotos, de kunne være skægge at ha på bloggen.
Jeg blev sendt til Byarkivet for at tjekke, hvad der findes af tegninger om huset. Her er planer fra en ombygning fra 1905. Bare skriften på forsiden får mit hjerte til at banke hurtigere - er det ikke bare smukt?
Og her ser man så husets fire etager, i det store hele som da vi overtog huset.
Jeg prøver også at få fingre i fotos, de kunne være skægge at ha på bloggen.
mandag den 28. november 2011
glæd jer
søndag den 27. november 2011
lørdag den 26. november 2011
fredag den 25. november 2011
lever sørme
I smarte indretningsblade propper de tit amarylliserne direkte ned i nogle sten i et glas. Det ser så pænt ud, men kan de virkelig overleve sådan en behandling?
I år skal det prøves af.
Jeg købte to potter med knop og blade ved den gode gartner på torvet, smed potter og jord ud og plantede i nogle sten i en gammel glascontainer fra kemisalen fra Kepi.
De lever sørme endnu! De er endda vokset.
I år skal det prøves af.
Jeg købte to potter med knop og blade ved den gode gartner på torvet, smed potter og jord ud og plantede i nogle sten i en gammel glascontainer fra kemisalen fra Kepi.
De lever sørme endnu! De er endda vokset.
lørdag den 19. november 2011
åbnet
fredag den 18. november 2011
hyggeligt besøg
onsdag den 16. november 2011
eventyr
Her er et par billeder fra årets børneoperaforestilling "Der kleine Muck", et eventyr af Wilhelm Hauff, Tysklands svar på HC Andersen.
Der er kommet mange nye små korsangere med, som man kan se, er sut ingen hindring.
Wenni sad foran og prøvede at holde styr på slagets gang.
Der var to forestillinger, i den første spillede Ylva en gammel bedstefar, som spillede for meget computer og drak for meget øl.
Hun var mægtig god.
Nummer to forestilling havde Áki hovedrollen som Muck.
Cecilia var den onde heks.
Ha, jeg fik et billede af dem alle tre!
Flot turban, hvad? Den har Papsen bygget. Áki sang fire sange solo og en duett. Det var så smukt, der var ikke et øje tørt.
Der var også en smuk mavedanser i bazaaren.
Muck skal løbe omkap med Mustafa fra Ankara, den hurtigste får sultanens datter.
Her ses teamet bag opførelsen: Jasmin, Michi og Wenni.
Tak til alle jer, der tog den lange rejse for at se børnene!
Der er kommet mange nye små korsangere med, som man kan se, er sut ingen hindring.
Wenni sad foran og prøvede at holde styr på slagets gang.
Der var to forestillinger, i den første spillede Ylva en gammel bedstefar, som spillede for meget computer og drak for meget øl.
Hun var mægtig god.
Nummer to forestilling havde Áki hovedrollen som Muck.
Cecilia var den onde heks.
Ha, jeg fik et billede af dem alle tre!
Flot turban, hvad? Den har Papsen bygget. Áki sang fire sange solo og en duett. Det var så smukt, der var ikke et øje tørt.
Der var også en smuk mavedanser i bazaaren.
Muck skal løbe omkap med Mustafa fra Ankara, den hurtigste får sultanens datter.
Her ses teamet bag opførelsen: Jasmin, Michi og Wenni.
Tak til alle jer, der tog den lange rejse for at se børnene!
fredag den 11. november 2011
må blive beskidte
Hurra! Igår kom der brev fra Stuttgarter Staatstheater, at Ylva har fået en praktikplads i malersalen en uge i februar. Der står i brevet, at hun skal have tøj og sko på, som må blive beskidte. Lyder det ikke bare dejligt?
Og hvordan skaffer man sig så en tjans som kulissemaler?
Man skriver en ansøgning og vedhæfter billeder af egne værker som f.eks. dette billede.
Og hvordan skaffer man sig så en tjans som kulissemaler?
Man skriver en ansøgning og vedhæfter billeder af egne værker som f.eks. dette billede.
onsdag den 9. november 2011
vores gamle hus
Da Oma var på besøg for nylig, var vi henne og kigge på vores gamle hus. Det er blevet så smukt restaureret.
onsdag den 2. november 2011
halloween
I forgårs aftes, da Kvik og jeg lagde os på ryggen og stønnede efter to dages vandretur, klædte Áki sig hurtigt om og drog i nabolaget for at samle slik sammen med et par ligesindede.
Her ses Paul....
.....og Leon.
Mor belærende: "Áki, vi fejrer jo ikke halloween i vores familie, det er ikke en tysk/dansk tradition, blablabla."
Áki: " Nå, men det gør JEG."
Her ses Paul....
.....og Leon.
Mor belærende: "Áki, vi fejrer jo ikke halloween i vores familie, det er ikke en tysk/dansk tradition, blablabla."
Áki: " Nå, men det gør JEG."
tirsdag den 1. november 2011
vandretur
Lias, Kvik og jeg har været på en todages vandretur.
Vi startede kl 6.15 søndag morgen med at tage toget til Plochingen, Göppingen....
...og derfra bussen til Gruibingen.
En detalje fra et hus i Gruibingen, det må være en gammel by. Derfra starter vores vandring. Vi har et kort med en tur fra Schwäbisch Albverein, som går langs kanten af Schwäbisch Alb.
Der var også tid til vigtige ting, som at klatre i træer.
Det er jo ikke til at stå for de smukke farver.
Kan I se Teck i det fjerne?, der skal vi hen inden i morgen aften. Det er skægt, at man kan se hvor man kommer fra, og hvor man skal hen.
Lidt trætte nogle gange.
Spættehuller.
Udsigten fra Reußenstein ned i dalen til Neidlingen, der skal vi sove i nat. Vi har vandret langs Alb-kanten hele vejen fra bjerget i højre side af billedet.
Flot borgruin......
.....stien ned til Neidlingen er også smuk.
Vi står tidligt op mandag morgen, for der venter en lang dagsmarch.
Hyggeligt, at der er tv på kroen!
Så afsted, vi skal tilbage igennem dalen og op på Alb-kanten igen.
Det er tåget, men pludselig dukker siluetten af Reußenstein op.
Efterhånden som vi kommer op ad , kan vi se Heimenstein, som vi er på vej hen til.
Dér skal vi over.
Kortkonference.
Stien op til Albrand.
Så når vi frem til Heimenstein.....Áki står foran grotten.....
...på klippen stod der engang en borg. Sagnet siger at en kæmpe byggede den, iøvrigt samme kæmpe, som også byggede Reußenstein.
Her er vi nået til Randecker Maar.
Sidst på dagen mere dingler end går vi ned til Owen....
.....hvor Wenni og Kári henter os i bilen.
Puh, hvor var jeg træt!....nu her et døgn senere, er jeg faktisk stadig temmelig dejligt mørbanket.
Vi startede kl 6.15 søndag morgen med at tage toget til Plochingen, Göppingen....
...og derfra bussen til Gruibingen.
En detalje fra et hus i Gruibingen, det må være en gammel by. Derfra starter vores vandring. Vi har et kort med en tur fra Schwäbisch Albverein, som går langs kanten af Schwäbisch Alb.
Der var også tid til vigtige ting, som at klatre i træer.
Det er jo ikke til at stå for de smukke farver.
Kan I se Teck i det fjerne?, der skal vi hen inden i morgen aften. Det er skægt, at man kan se hvor man kommer fra, og hvor man skal hen.
Lidt trætte nogle gange.
Spættehuller.
Udsigten fra Reußenstein ned i dalen til Neidlingen, der skal vi sove i nat. Vi har vandret langs Alb-kanten hele vejen fra bjerget i højre side af billedet.
Flot borgruin......
.....stien ned til Neidlingen er også smuk.
Vi står tidligt op mandag morgen, for der venter en lang dagsmarch.
Hyggeligt, at der er tv på kroen!
Så afsted, vi skal tilbage igennem dalen og op på Alb-kanten igen.
Det er tåget, men pludselig dukker siluetten af Reußenstein op.
Efterhånden som vi kommer op ad , kan vi se Heimenstein, som vi er på vej hen til.
Dér skal vi over.
Kortkonference.
Stien op til Albrand.
Så når vi frem til Heimenstein.....Áki står foran grotten.....
...på klippen stod der engang en borg. Sagnet siger at en kæmpe byggede den, iøvrigt samme kæmpe, som også byggede Reußenstein.
Her er vi nået til Randecker Maar.
Sidst på dagen mere dingler end går vi ned til Owen....
.....hvor Wenni og Kári henter os i bilen.
Puh, hvor var jeg træt!....nu her et døgn senere, er jeg faktisk stadig temmelig dejligt mørbanket.
Abonner på:
Opslag (Atom)