smukkeste

I weekenden skulle børnene og Wenni have deres store optræden for over 1000 tilskuere i Göppingens "Stadthalle" - en af de smukkeste teatre, jeg har set nogensinde.

Der var åbenbart penge tilovers i kommunekassen i halvtredserne. Men det er også der Märklin
og WMF ligger.

Mens Wenni fik ordnet kulisser, scenografi, lys, lyd osv. gik jeg på foto-tur, så I, mine kære læsere, også kan få et indtryk.

Sådan en bar! Er det ikke bare smukt?

Trappen er et kunstværk for sig selv.

Og garderoben!
Jamen, hos mig kommer tårene. De havde endda bevaret det originale stof bagtil. Bemærk plexiglasset forneden på disken. Søjlerne er beklædt med de smukkeste mosaiksten. Gulvet er også smukt, ikke sandt?

sød

Det er på højeste tid at blogge om noget af det bedste ved at bo i Reutlingen om sommeren.
Vi har ikke nogen badestrand og ingen midsommersol. Men vi har et hav af italienske iscafeer, hvor man til en billig penge kan få de lækreste isanretninger serveret af ægte italienere med hjemve.

Ser det ikke godt ud?

Efter isen skal der lige nusses en runde. Man bliver sød af is!

besøg

Vi har besøg.

1 1/2 liters

Marius får nogen gange fri for familien og kommer og hygger om os. Han sover normalt, når han ankommer, og vågner så noget overrasket over de nye omgivelser. Det tager så ca. 1/2 time til han tør op.....sidder med store øjne og iagttager alle de spændende børn og den ikke mindre spændende onkel.
Her ses han under optøning. Jeg har stillet vandflasker bag ham for målestoksforholdet.
Det er 1 1/2 liters.

smart

Vi hygger os gevaldigt med årets VM. Og vi nyder dobbelt spænding. Smart med to nationaliteter!
Her ses far og søn kort før fredagens kamp.....de er på vej til Kreuzkirche, hvor man kunne spise Maultaschen og bagefter se kampen.

sydtysklands svar

Så er gummistøvler og camping-kogegrej pakket og den ældste er på vej til sydtysklands svar på Roskildefestival.....Southside.

VM-bold

Når man køber ind i Rewe, det lokale supermarked, får man i anledning af VM fodboldsammelkort med de tyske nationalholdspillere på.
Jeg plejer at lægge et eller to kort ind på Ákis skrivebord hver dag.
Igår trumfede paps stort. Han havde været ude og købe ind med Oma.Udover hendes kort, havde han spurgt alle de gamle damer i køen, om han måtte få deres kort. Så han kom hjem med en ordentlig bunke.
Men Tante Mette går alligevel af med sejren. Idag kom der et tykt brev med mindst 20 styks i og et brev, hvor der stod :"Se hvad den rare mand ved kassen i Rewe gav mig!"....Der er nok en, der lige har sat alle kvindelige ynder ind!
Et af kortene var et "guldkort", et vinderkort på en af det tyske hold signeret VM-fodbold. Er den dreng ikke bare utrolig heldig? With a little help from his friends.

Danevirke

På vejen sydpå gjorde vi holdt ved Slesvig, hvor man stadig kan se et stykke af Danevirke. Der er også et fint lille museum, hvor personalet taler dansk. Man kan også besøge et fæstningsanlæg fra 1864.

Her skriver Áki i gæstebogen....som ligger under et billede af, hvordan den 4km lange mur engang har set ud.
Det var rigtig interessant, specielt fordi det gav associationer til Dragsmuren og Ryes skanser mellem Helgenæs og Mols, som vi jo kender så godt.

fødselsdag

Ylva fejrede sin børnefødselsdag i Markwasen. Efter en lang vandretur igennem skoven blev der pakket gaver ud.

Næsten alle gæsterne er fra den nye klasse. Klassen, hvor ALLE er søde.


Ylva havde planlagt en brobygningskonkurrence.
Der blev dannet to hold.

Og arbejdet intensivt.

Efter broarbejdet blev der grillet.

Så skulle dommeren (det var undertegnede) se og bedømme de to broer.

Der blev lavet en del charmearbejde...."Se hvor blød den er ....se hvor godt den holder!"

.....dommeren udtalte, at det var umuligt at sige, at den ene var mindre genial end den anden. Begge er absolute nyskabninger i brobyggeriets historie. Så alle brobyggerne vandt og fik en slikpose.

Der blev lige taget en vippetur, inden vi vendte næsen hjemad.

Sletterhage

Wenni har repareret cykler, så der er en til hver i sommerhuset. Far og Ane er jo med på lidt af hvert....en 12km tur til Sletterhage fyr, den kan man snildt lige nå inden frokost.


Lias forsvandt hurtigt til legeland. Da der dukkede en kæmpeflok marsvin op i bugten, måtte jeg springe ned og gøre dem opmærksomme på dem....de var ikke til at råbe op.

Liasfest i sommerhuset

Årets Liasfest foregik i sommerhuset for at give bedsteforældrene lejlighed til at deltage.
Der var et langt program, her bliver det studeret af Kjeld.

Slik og billetter til alle programpunkterne kunne købes her i butikken.
Valutaen hedder Lais og kan tjenes ved bl.a......

....at få en kabale til at gå op...eller smide bolde i en kurv....eller andre lege.

Et andet programpunkt var at improvisere et teaterstykke.
Her ses Ane som fræk dreng, morfar som Romeo og Paps som Julia.

Her ses Kjeld som Julias mor.
Og ja......det var så sjovt, som det så ud.
Sikke alt det de Liaser kan finde på! Og bedsteforældrene var jo helt med på den.

Vi nød i fulde drag Melodi Grand Prixet i år. Vi stemte på Lena...det gik jo, for vi var i Danmark og derfra kan man godt stemme på Tyskland. Vi sms´ede med Mette for at sikre os, at hun stemte på Danmark. Hyggeligt!

kære venner

Vi har haft længselsfuldt ventet besøg af venner fra Island - Sissa og Gissur, ledsaget af Sissas søster Jenny og mand Gudmundur. Det var rigtigt hyggeligt.
Sissa, Gissur og Wenni gik sammen på kunstskolen i Reykjavík, da de var purunge. Der er mange fælles minder......sætningen "engang i halvfjerdserne" faldt ret hyppigt.

Tak for besøget, kære venner, jeg håber, vi ses snart igen!

ingen mage

Vi har en fuglekasse hængende uden for stuevinduet i sommerhuset. Efter vi allerede fra morgenstunden måtte være vidner til kampe om redepladsen....en blåmejse forsvarede den mod en rødstjert.....hentede Wenni resolut en tom kasse fra et andet sted, rensede den sammen med Áki og hængte den op tæt ved den eftertragtede redeplads.

Til specielt fars store begejstring begyndte en frøsnapper at bygge rede i den nyophængte kasse. Den forsvandt dog efter nogle dage, der kom nok ingen mage til den.

schwäbische feinware

Her er de lovede billeder af vores gamle hus. Der hvor garagen lå, har arkæologer gravet en gang. Man kan se een af dem stå dernede på fotoet. Hele trækonstuktionen, som holder huset nu, er middlertidig. Ærgeligt at gravkoen ikke stod der, da vi boede der, det ville børnene have elsket!

Det er åbenbart et rent held, at vi ikke styrtede ned med karnappen. Den blev bare holdt sammen af pudsen.

Gravkoen skovler en bunke jord op fra gruben, som arkæologen så kigger igennem. Han er nu ved laget fra bygrundlæggelsen ca 1230-60.

Muren er fra 1230´erne. Det første Spendhaus 5-hus. Det ligger under en 1/2 meters "civilisations-lag" læs skidt.

Mens jeg tog billederne fandt arkæologen et potteskår fra ca 1260´erne. Ret tyndt og helt glat i overfladen med en rød zigzag-linie på. Han kaldte det Schwäbische Feinware.

dikke, dikke

Marius havde inviteret Mette og mig til at holde/lege/kilde/borte-tit-titte/osv ham.
Tænk at solen netop skinnede, da Nina havde kaffen parat! Så vi kunne få den længe planlagte have-kaffeslaberads. Det var skønt!

Det blev ikke kun ved "dikke, dikke, pludre, pludre".....Vi fik også snakket voksent med hinanden, vi tre danskere.

Kreidefelsen auf Rügen

Wenni har skrevet en kommentar til Ylvas fars-dags-billede af vores familie:

Ylvas billede ligner nu Caspar David Friedrichs billede "Kreidefelsen auf Rügen" mest - men hun kendte ikke billedet i forvejen! Hun fik det først forklaret bagefter, og var ret overrasket, tror jeg.
På billedet ser man 3 personer, en pige og to mænd: maleren selv og hans bedste ven. Begge er forelsket i pigen til venstre– derfor er hele situationen indrammet af en romantiskt hjerteformet krans af træer paa den ene side. Men på den anden side findes der en dødsens farlig afgrund med hvide smukke (men også spidse!) klinter. Dette står symbolskt for de to skæbnesvangre muligheder som altid er der, når man er „død-forelsket“: en lang , lykkelig sejlads paa livets smukke dybblå hav, til livets ende (bemærk de to små sejlbåde, sammen på vej til horisonten), eller en ensom sejlads helt alene - og stadigvæk truet af farlige klinters nedstyrtende klipper (bemærk den lille båd nummer tre, som bliver tilbage nederst, der hvor klinterne er skrøbeligest)!

Det skal altså nok gå galt for en af de 2 mænd: Den ene ligger, eller rettere, kravler i retningen af afgrunden - hans hat er i hvert fald allerede rullende paa vej derned og damen råber „pas på!“

Det er ikke kunstneren som kravler der: nej, han staar til gengæld (med den i Napoleons besætningstid forbudte- men ganske moderne - gammeltyske hat på hovedet), virker meget selvsikker og nogenlunde fræk, sådan stående på denne tynde grene af en helt ung busk (hans nyfundne kærlighed) direkt over afgrunden! Den unge dame har en lignende ung busk foran sig, men - dumt nok - holder hun sig aligevel fast paa en rigtig tør gammel gren med sin venstre hånd (konventionen!): når hun nu tror paa dens holdbarhed og bevæger sig mere i retningen af manden med den traditionelle cylinderhat er hun vel også fortabt!

Trærne i øvrigt: CDFs og hans kærestes træer former sammen det førnævnte hjerte, som ekskluderer den anden mand - ingen træ hos ham! Begge træer er stærke og unge. Hans træ er dominerende, med en „træhånd “ gribende diagonalt i hendes retning. Hendes træ virker yngre, smukkere og smidigere!

Og se nu igen paa Ylvas „familietræ“- billede!!
Virker det ikke som om hun er en åndelig tvilling af CDF ??!!

mudret ind

Vi tog chancen og tog i skoven selvom himlen havde tunge regnskyer. Vi trængte bare så meget til at komme ud i det lysegrønne løv.

Lea fra skovbørnehaven/kor var med.

De lavede små kurve af blade og samlede klenodier, som derefter blev arrangeret smukt. Her er Ákis anordning......

...her er pigernes.

Efter en laaaang vandretur op til Alte Burg endte vi ved grillpladsen, som vi fandt for nylig og grillede pølser, kødstykker, bagte kartofler og snobrød i store mængder. Det regnede tre gange, men vi var enige om, at det egentligt er behageligere at vandre, når solen ikke skinner en i øjnene og får en til at svede.
Vi måtte dog klæde os af nede ved vaskemaskinen og gå direkte under bruseren da vi kom hjem. Vi blev godt mudret ind.