MEGET sjovere

Der er mange gode ting ved at have en mor med sigøjnerblod i årene og derfor at have boet i en god del af Danmarks købstæder.
Det er f.eks. helt sikkert MEGET sjovere at se "Rejseholdet", når man faktisk har boet (næsten) alle steder, hvor tv-serien foregår.
Og det fører os så hen til, hvad familien Wellsandt/Ribers egentlig laver om aftenen. For vi har jo, som I alle ved, ikke noget fjernsyn. Fordi det der kommer i fjernsynet er noget manipulerende tidsspilde. Manipulerende ud fra et politisk synspunkt: Jeg skal ikke have nogen til at tolke virkeligheden for mig på en skærm (så hellere leve uden nogen fornemmelse af, hvordan resten af verden ser virkeligheden). Tidsspilde fordi: Mine børn skal ikke sidde foran en skærm og se på åndssvage serier om eftermiddagen. De skal lege og øve instrument.
Men om aftenen, så slækker vi kraftigt på principperne og ser den ene DVD ( fra Flensborg biblioteket) efter den anden med danske serier.
Ja, den er jo svær at forklare. Så jeg gir op på forhånd.

skattejagt

Morfar spurgte:"Har I ikke lyst til en skattejagt?"
Den var Lias straks med på, og så gik de igang, som skudt ud af en kanon. Jeg nåede lige et billede, da de var kommet ud af Liashulen med bytte.


Og her er de dukkede op fra en farefuld tur igennem"Den hemmelige gang", godt at de ikke stadig sidder dernede i en brombærranke og vandsmæder!

Spændende! Gad vide om de finder den skat!

Jo, sørme!

ædel kunst

Wenni har været sygemeldt og har derfor haft en del tid til ÆGTE vigtige ting, som f.eks. at reparere Julius gamle guitar for derefter at undervise Áki i guitarspilningens ædle kunst.


Jeg tror, drengene synes, at det høre med til at blive en mand, at udvikle hårde firkantede fingerspidser.

hos mor & Kjeld

Vi var til fin middag hos mor & Kjeld. Den blev startet med lidt musik.

Der er så flot i deres stue.

Her er et par billeder af børnene....





Til sidst blev der set lidt tv.

hvad lavede vi?

Hvad lavede vi ellers i pinseferien?
Ja, der var nogen der hang en del rundt i træerne.



.....vi brugte en del energi på at sidde henslængt på en havestol og kigge på at solsorteforældrene fordrede deres utaknemmelige unger....

......Kári var ikke meget hjemme. Hvis han han ikke cyklede afsted tidlig morgen for at gøre tjeneste i Kongsgaarde Brugs, var han på besøg hos vennecrewet fra Mellerup efterskole (eller hos mormor/Kjeld).

Vi fik renoveret sandkassen og fyldt den med sand. Áki indviede den.

Og vi fik passet krydderurtebedet......
Wenni tog sig af de resterende 1999m2 grund: "Nå, jeg skal lige ud og meditere lidt med storkenæbbet" lød det hver dag. Storkenæbbet er en slags havesaks på en lang stang, som er fremragende til at klippe små brombærskud med.

hyggelige gæster

Vi havde hyggelige gæster i sommerhuset.

De tog det heeeeelt afslappet ;-)

Vi var faktisk osse ude og gå tur.

Nyt køkken

Far og Ane lægger sidste hånd på det nye køkken i Skoven 8. Det er blevet vældig nydeligt, bare det, at det brune vægtilvæg-tæppe er blevet kørt på lossepladsen, gør jo en verden til forskel. Ane fortalte, at Eric havde brugt tæppet som maleunderlag og sørget for nogle ordentlig klatter, for at det endelig kunne blive smidt ud.


Så mangler vi bare de hvide gardiner, ikk Ane!

fornøjelse

Det er utroligt, hvor mange spil Ylva og Áki har fået spillet i denne ferie. Hele selskabet synes fornøjet.

kriller

Wenni har altid mindst to gyngeprojekter kørende i sommerhuset.
I forskellige størrelser og højder, så der er mavekriller-mulighed for alle størrelser og højder, der besøger huset.

Her er Áki og Ylva igang, godt hjulpet af en skubbende paps.

lykønskning

Tillykke med fødselsdagen Kjeld!
Verdens bedste bonus-bedste, synes Kári.....

....Ylva og Áki. Det ses tydeligt på billederne fra jul 1994 og 2000.

ikke så lidt

Søndagsbesøg hos Oma.
Og hvad lavede vi?
Kælede.

Ja, vi bagte osse pizza og spillede badminton på græsset foran huset. Een gammel dame skældte ud og mente vi ødelage græsset, een kom med chokolade, fordi vi var så søde....så det var, som det skulle være.

Áki byggede verdens højeste legotårn, højere end en velvoksen ni-årig. Og det siger jo ikke så lidt.

hyggelige bunker

Så er Ylva hjemme igen efter ni dages lejrskole på øen Föhr, næsten oppe ved DK. Det har været en god tur, pigebarnet er vokset en halv meter, er blevet et år ældre og er brun som en neger. Men lillebror er stadig den sødeste i verden. Kufferten er endnu ikke helt pakket ud, men der var sand i vasketøjet. Det er nu fordelt i små hyggelige bunker på strækningen mellem hendes værelse og vaskerummet.

hvor er Ylva?

Har I undret jer over de manglende billeder af Ylva i den forløbne uge? Ja, jeg ved heller ikke hvor hun er blevet af.....men fandt dette foto på Wennis digikamera. Måske det bringer lidt lys på sagen.

fødselsdag II

Da Ákis drengeflok var blevet hentet, ventede gaveudpakningen.

Wenni hentede Oma og Tante Mia i Kirchheim, så de kunne få mulighed for at gratulere Áki og kunne få mad, kaffe og komme lidt væk hjemmefra. Jeg var temmlig nervøs for om de kunne komme op ad trapperne og om hvordan humøret var. Men det gik strålende, de var begge to så glade for at komme på besøg, så det var helt rørende.

Vi havde blomster til dem i anledning af mors dag. Det faldt i god jord.

Áki viste alle sine gaver meget udførligt frem, først til Oma.....


...så til Tante Mia.
Til sidst kom Jürgen og Káris Julia til kaffe. Og det var så den fødselsdag.

børnefødselsdagsfest

Lørdag aften kom Ákis kæreste rødder på besøg. De var fuldstændig overdrejede, fistrede rundt som en flok abekatteunger, somom de havde brugt hele dagen til at lade energi op til at bølle rundt.
Arrangementet startede med gaveudpakning og hotdogs, derefter gik vi til Reutlingens planetarium for at deltage i et entimes program om stjerner, planeter, sorte huller mm. Wenni holdt selskabet i et jerngreb, så der var ikke andet for end at lytte til instruktøren og deltage i hans program. Og da det er en gruppe kvikke fyrer, som allerede ved rigtig meget om emnet og interesserer sig for materien, så var det en vellykket time. Desværre var det overskyet, ellers ville der have været en chance for at se saturn i den store kikkert.
Da vi kom hjem blev soveposerne pakket ud i puderummet, nu skulle der leges soveposemonstre. Áki bedyrede, at det var den mest stille leg , man kunne forestille sig, perfekt til at geare ned efter en allerede lang fest. Det foregår på følgende måde: Man trækker en sovepose over hovedet og tumler rundt til man enten er faldet over et andet monster, eller sveden løber i strimer, eller man er ved at kvæles. Så trækker man posen af igen. Skøre unger!

De havde det skidesjovt.

Hvis Wenni ikke havde arbejdet med alle triks, tror jeg stadig de havde været vågne, men han er jo ikke sådan at løbe om hjørner med.
Næste dag, da de endelig var blevet hentet, svor jeg, at det var den sidste børnefødselsdagsfest i mit liv. Wenni mente bare: "Jamen, de var da alle rigtig søde og velopdragne".

min dag

Kære læsere, I forventer naturligvis en udførlig Áki-fødselsdags-billedeserie. Men den må I vente med, for idag er det Mors Dag her i de tyske lande, og I skal da se hvad jeg har fået af husets tre herrer. Ylva er undskyldt, hun har travlt med at tæve sin fysiklærer i bordtennis oppe på Föhr, berettede hun i telefonen i morges.
Dette gådehæfte, havde børnene i Ákis klasse lavet:


Denneher pragtbuket tryllede min mand frem. (Er jeg hans mor?!!!!)

Digtet her er fra Kári, 16 år. Det med Mein Lieber Schwein, er en led hentydning til en fejl, jeg i starten tit lavede på tysk, det hedder mein lieber Schwan. Ha, ha, ikke sjovt. Men jeg skulle nu klemme en tåre alligevel.