mutere

Vi har fået en ny legekammerat i huset - en rød gameboy. Den kan ALT. Specielt er den god til at gøre Áki lykkelig.
Hvis I skulle undre jer over drengens højre hånd, så er han ikke ikke begyndt at mutere til en spiderman. Han keeeeedede sig bare SÅ meget i geografitimen.

yngstebarnet

Lige et billede fra yngstebarnets fødselsdag.

Godt!

 Her de sidste par fotos fra zoo.

 Godt, at jeg ikke er bange for.....

...sommerfugle mer!

maurisk

De historiske bygninger i Wilhelma er bygget i midten af det 19. århundrede i maurisk stil. Jeg elsker de gamle væksthuse og parkanlæg med et væld af ornamenter. Her er der lidt mere om parkens historie.
Har forøvrigt lige fulgt en tolvårig i skole, lykkelig og belæsset med 29 chokoladeboller.

impressioner

Idag var Ákis klasse i Wilhelma, den smukke zoologiske have i Stuttgart. Jeg havde tilbudt mig som ledsager, så deres biologilærer, som organiserede turen, var lidt aflastet.
Man må jo ikke sætte billeder af fremmede børn på internettet nutildags. Men de næste par dage kan I få til at se mine små impressioner fra haven.
Turen var i øvrigt en succes, børn og voksne var glade og tilfredse da bussen ankom til Reutlingen om eftermiddagen.

Ellinor

 Ylva fik fornylig en Mozartklaversonate for. Fru Martin, hendes lærer bad hende om at købe noderne. Lige inden hun smuttede ned til musikforretningen tjekkede hun lige vores nodereol efter motoet: Der står jo så meget, og man kan jo altid være heldig.
Og se så lige hvad vi havde: Mozarts samlede klaversonater i læderindbind med Ellinor Ribers signatur i blæk forrest!!!!

 Det er jo intet mindre end en skat!
Nu kan jeg jo godt svagt mindes, at bedstefar tak mig den engang, da Ylva begyndte at spille - vel med det spinkle håb, at de engang kunne bruges til andet end at samle støv.

Historiens vingesus.

tredje verden

 Mette og jeg var på Fairtrade-messe i Stuttgart. Jeg for at møde en forretningsforbindelse og finde noget fint til min netshop - mere om den senere. Mette, fordi hun er sådan en sød veninde.

Men sesåher hvad vi stødte på: hjemmenørglede bolde fra de varme lande. Dem kunne jeg altså ikke stå for.

 Jeg spurgte skam om tilladelse til at fotografere.

 Er de ikke bare skægge og opfindsomme?

Disse her af græs eller bast er fra Sydamerika. De får skønhedsprisen.
Jeg fortalte jo straks Wenni i begejstrede vendinger om min nyopdagelse.
Han svarede bare tørt, at han da også havde lavet sine egne bolde som dreng. Dem med papir indeni og billigt tape udenpå var de bedste til at hoppe.
Ja, ja Tyskland i 50erne var vel den tids tredje verden.

gode motiver

 Som sagt igår: der bygges flittigt.

 Det giver en del gode motiver.

Her saver husherren vinstuens gamle gulv og det nedrevne lokum til brænde.

uforglemmelig

 Det bliver ikke til så meget med at blogge for tiden. Det er svært at finde tiden til det. Vi bygger om og selvom jeg (heldigvis) ikke har så meget praktisk at gøre, er der masser at organisere og rengøre. Og så er der jo min lille bizznizz som kræver en del opmærksomhed.
I går fik vi taget en af vores skønne vandreture igen. Bøgen er netop sprunget ud og anemoner dækker skovbunden. En uforglemmelig dag.

 Vi vandrede fra vores husdør over Achalm til Enningen og op på Albrand igennem "Teufelsküche", en langlang slugt som vi selvfølgelig valgte pga navnet.

 På vejen tog Áki lige et par billeder af disse skønne væsner.

 Tænk engang, de hvæsede af Kvik!

Her ses Lias med Achalm og Enningen i ryggen. Det var føn, puh det var hårdt at gå i det vejr! Heldigvis fandt vi en cafe i Enningen, som serverede formiddagskaffe.
Oppe på Alb var klimaet køligere og mere behageligt. Efter en lang middagspause ved et udsigtspunkt med en gigantisk udsigt ud over Albrand, Reutlingen, Achalm og helt til Stuttgart, gik vi videre. Målet var at gå langs med Alb og kigge ned på landskabet hele vejen rundt. Først Enningen, så Metzingen og til sidst Bad Urach med borgruinerne Teck, Hohenneuffen og Hohen Urach på rad. Vildt flot!
Og tænk engang, sidst på eftermiddagen mødte vi nogle bekendte fra Reutlingen, som også var ude at gå. Og de spurgte til vores begejstring om hvor vi havde parkeret bilen og blev noget så imponerede over vores dagsmarch. Ha!
Om aftenen hentede Wenni os og vi fik et hyggeligt måltid på det lokale vandrehjem i Enninger Weide.

yndlingsbloggere

En af mine yndlingsbloggere Fräulein Klein har idag lavet en Københavnspost. Tænk, at hun kan lave så smukke billeder i den grå påsketid!

år 1377

Far har været på påskebesøg. det var mægtig hyggeligt.
Vi lavede en heldags vandring fra Reutlingen til Roßberg.

Bybussen transporterede os ud til Markwasen, hvor børnenes gamle børnehave befinder sig. Vi traf tilfældigt nogle af pædagogerne og en mindre børneflok. Det var nostalgisk.
Turen gik videre igennem Markwasen til Stöffelberg. Ved ruinen af Stöffelburg fik vi frokost. Til den ene side fra ruinen kan man se ned til Reutlingen - hvor vi kom fra. Til den anden side Gönningen - som vi skulle ned til bagefter, og over til Roßberg - dagens mål.

En spændende plante på Stöffelberg.

Vovse er i sit fulde fem.

Skoven ved Stöffelburg er urskov, væltede træer bliver ikke ryddet....

....her et spætteværksted.

En planche med et billede af borgen. Jeg må med skam melde, at det er reutlinger, som har ødelagt den i år 1377. Er det her, der skal siges undskyld?

Her skal vi være klokken 18. Kan det nås?

Der er mange smukke hjørner i Gönningen. Det er en by ligeså gammel som Reutlingen.

Pause.
Far tjekker lige om vi går i den rigtige retning. Med Ylva og far som kortholdere er der ikke noget som kan gå galt.

Ha, ha, vi nåede derop. Endda 10 minutter før den med Wenni aftalte klokken 18, hvor han svingede bilen ind på parkeringspladsen.
Og fik en kæmpe middag med bøf og is....

.....og farlig kirsebærvin.

Begyndte de at synge, ligesom dengang Kjeld var med heroppe?

Wenni startede på en grønlandsk jægerhymne. Men vi fik ham stoppet...

og vi andre satte os artigt som model.....

for at bevise, at VI kan opføre os ordentligt.
Det var en mægtig god dag.

slå til Søren

"Slå på pudset" betyder på tysk "slå til Søren". Måske er det derfor, at Kári her på det sidste har brugt en del tid med en puds-hammer i hånden.

over et kilo

Så blev det påske igen. Áki spillede Petrus i kirken i formiddags, vi fik lammesteg til middag, Oma og Jürgen spiller i dette øjeblik spil med Áki. Og jeg var på indkøb igår og fik over et kilo schweizerchokolade i påskerelaterede forme :)
God påske!

brezel

Jeg er en del ude at rejse for tiden, for at vise verden mit sengetøj. Forleden fandt jeg denne brezel i München. En brez´n. Den dækkede familiens sult til morgenmaden....ok, der var også havregrød.

vinke

Byggeriet går sin spændende gang. Wenni har besluttet sig for at mure åbningen (ses på billedet under neonrøret) for enden af kælderen til for at stabilisere hele huset og specielt vinstuen, før vi skal til at støbe gulvet der.

Måske også fordi han nu har opdaget, at han faktisk kan stikke en hånd ned i et hul i gulvet i vinstuen og så vinke til fotografen i kælderen.
Uha!

halv rulle

Vi blev overraskende inviteret til en fest med tema 007 igår. To ting jeg ikke kan sige nej til: at klæde mig ud og danse.
Wenni var Mister No......jeg var Bond-girl.
Jeg gjorde mit bedste, der er ca en halv rulle wcpapir i min bh. Men af alle gæsterne havde jeg alligevel ikke den korteste kjole på.

Børnene tog disse billeder med rullende øjne. De var vist glade, da vi endelig kørte og de kunne få deres fred til at hygge.

nåede lige

Her en kort rapport fra ombygningen af vinstuen/udlejningsrummet.
Wenni har brækket gulvet op for at isolere det. En del har han allerede skåret op til brænde. Noget ligger i stakke, I kan se det bag vinduet.

Han har været meget dygtig til at hakke alt op.

Heldigvis nåede Jürgen arkitekt lige at få ham stoppet, inden han kom igang med...

.....denne sten. Det er nemlig toppen at hvælvingen af kælderen. Som Jürgen udtrykte det: "Hvis du havde hakket den væk, var hele buen styrtet sammen, og huset med".
Der var vi heldige, hvad?

Endnu et gulveventyr i huset. Under parketlaget fra 80erne var der dels egetræs parket, dels disse fliser, som er skåret af natursten i forskellige tykkelser.
Derunder tykke brædder på 4-5cm. Derunder støbte partier og masser af møg......

.......og smukke natursten. De bliver gemt, de skal bruges senere.
Wenni er ekspert i at bygge, så man tror, det er det oprindelige. Også fordi han genbruger materialerne, han tager fra huset.


Der kører uafbrudt Mozart klaverkoncert til arbejdet.

Hvorfor står der en kost der?