rene steder

 I mandags kom der 2 m3 beton.

 Det blev pumpet ind i vinstuen igennem et lang rør.....

 hvorefter vi fordelte varen med skovle og river. Det var temmelig anstrengende.

 Der var ikke mange rene steder på os efter kort tid.

 Med stor umhu bliver den seje masse glattet ud.

Et par timer efter vognen var kørt, alle redskaber og gulve i underetagen var rengjorte og alt tøjet var i vaskemaskinen, skulle jeg lige et smut til bageren......og så dette her.
Kan I ikke godt forstå, at jeg råbte rigtig højt?

bare dejligt

Vi har engang i tidernes morgen fået en toastmaskine af mormor, som bliver brugt RIGTIGT meget. Kári, som regner med snart at flytte hjemmefra, har en sådan øverst på sin fødselsdagsønskeliste. Han er nok bange for ellers at sulte ihjel.
Bare ærgeligt, at den lille lukkemekanisme, somm trykker brødene med indhold i den rigtige position til ristning, er blevet væk.
Bare dejligt, med nogle spændende tekniske problemer, mener Áki.

sportsdag

Forleden var der sportsdag på Ylvas gymnasium. Det bliver ledet af lærerne og eleverne fra 10. klasse. Ylva og en sød, men stille pige fra parallelklassen, Hannah, fik tildelt ansvaret for klasse 6e. Efter at have guidet 30 12årige igennem et heldags sportprogram, kom Ylva afslappet hjem med et grin på ansigtet. De havde været så søde, specielt drengene havde været skægge. "Nååå, nåå, men hvad, var de ikke svære at holde styr på?", spurgte jeg. Ylva:"Da vi kom, forklarede jeg klassen reglerne for dagen, og hvordan man skal opføre sig. Et par drenge lavede noget, de ikke måtte. Så spurgte jeg en af børnene, hvad drengene hed og gik hen og kiggede strengt på dem og nævnte deres navne og sagde, at de skulle opføre sig ordentligt. Derefter gik de hele dagen ved siden af mig og kiggede op på mig ligesom Kvik. Det var ret morsomt. OG der var orden på klassen."
"Og hvad lavede Hannah?" "Hun holdt mappen med opgaverne i".

fået

Puh, der er kul på her i familien. Nu har vi endda fået en ægte fuldblods student inde for vores fire vægge. Der er ikke et øje tørt, paps og mor, Ylva og Áki er superstolte.

fint besøg

Et par billeder fra vores lille skovstykke. Vi fik fint besøg af et rådyr. Ræven spadserede også forbi en dag.

Vi har altid masser af liljekonvaller i forsommeren.

refugium

Aaaaah, to uger i vores grønne refugium i Danmark, det gjorde godt!
For første gang tog Kári ikke med. Det var faktisk ret underligt kun med to børn. Mit indre automatiske tælleapparat "en-to-tre, er alle med?" skulle lige justeres.

Der blev også arbejdet. En lille smule. Her fjerner Wenni et års spindelvæv fra vinduerne. Pæn halskæde, ikke?

samlet

Her et lille kig i vores indgang. Sidste år har jeg sået nogle frø, som jeg har samlet på en gåtur. Det er blevet til en fin potte, ikke sandt? Kan du genkende krukken, mor?

forskel på folk

Idag spillede Ylva sin første højmesse. Hele programmet med preludium, masser af salmer, to barnedåbe og postludium. Det var i Orschelhagen, en forstad til Reutlingen, samme kirke, hvor hun i gamle dage spillede den onde abbed i børnemusicalen "Geheimnis der Katedrale".
Michi havde sørget for at hun "allerede" fik salmenumrene for en uge siden, så hun havde en chance for at nå at lære dem. Normalt får man dem først torsdagen inden. Det er en stor ting, når en bette orgelelev endelig kan bruges i det virkelige liv til rigtigt arbejde. Selv Herr Becker, Reutlingens dygtigste organist og musikchefen i Marienkirche, synes lige han skulle tage en time med hende. De sad så i Marienkirche og finpudsede, da Hannelore - en ældgammel organist, mindst 80år gammel, mener Ylva - også kom til. Hende og Becker begyndte så at mindes dengang, de selv spillede deres første gudstjeneste, for henholdsvis 40 og 60 år siden (mindst), hvor forfærdeligt det havde været. Alle salmerne havde de spillet forkert, rodet rundt i det hele, og bagefter havde de svoret aldrig mere at spille.....

.....ja, ja, der er jo forskel på folk. For gudstjenesten gik mægtig godt for Ylva, hun havde musikken i sin coole hånd (næsten) hele tiden. Se hvor glad hun så ud bagefter. Wenni og jeg var med, vi sad og var pissenervøse hele tiden. Præsten spurgte hende bagefter,  hvor tit han kan tillade sig at bede hende om at spille gudstjeneste. Så han var vist også tilfreds.

mutere

Vi har fået en ny legekammerat i huset - en rød gameboy. Den kan ALT. Specielt er den god til at gøre Áki lykkelig.
Hvis I skulle undre jer over drengens højre hånd, så er han ikke ikke begyndt at mutere til en spiderman. Han keeeeedede sig bare SÅ meget i geografitimen.

yngstebarnet

Lige et billede fra yngstebarnets fødselsdag.

Godt!

 Her de sidste par fotos fra zoo.

 Godt, at jeg ikke er bange for.....

...sommerfugle mer!

maurisk

De historiske bygninger i Wilhelma er bygget i midten af det 19. århundrede i maurisk stil. Jeg elsker de gamle væksthuse og parkanlæg med et væld af ornamenter. Her er der lidt mere om parkens historie.
Har forøvrigt lige fulgt en tolvårig i skole, lykkelig og belæsset med 29 chokoladeboller.

impressioner

Idag var Ákis klasse i Wilhelma, den smukke zoologiske have i Stuttgart. Jeg havde tilbudt mig som ledsager, så deres biologilærer, som organiserede turen, var lidt aflastet.
Man må jo ikke sætte billeder af fremmede børn på internettet nutildags. Men de næste par dage kan I få til at se mine små impressioner fra haven.
Turen var i øvrigt en succes, børn og voksne var glade og tilfredse da bussen ankom til Reutlingen om eftermiddagen.

Ellinor

 Ylva fik fornylig en Mozartklaversonate for. Fru Martin, hendes lærer bad hende om at købe noderne. Lige inden hun smuttede ned til musikforretningen tjekkede hun lige vores nodereol efter motoet: Der står jo så meget, og man kan jo altid være heldig.
Og se så lige hvad vi havde: Mozarts samlede klaversonater i læderindbind med Ellinor Ribers signatur i blæk forrest!!!!

 Det er jo intet mindre end en skat!
Nu kan jeg jo godt svagt mindes, at bedstefar tak mig den engang, da Ylva begyndte at spille - vel med det spinkle håb, at de engang kunne bruges til andet end at samle støv.

Historiens vingesus.

tredje verden

 Mette og jeg var på Fairtrade-messe i Stuttgart. Jeg for at møde en forretningsforbindelse og finde noget fint til min netshop - mere om den senere. Mette, fordi hun er sådan en sød veninde.

Men sesåher hvad vi stødte på: hjemmenørglede bolde fra de varme lande. Dem kunne jeg altså ikke stå for.

 Jeg spurgte skam om tilladelse til at fotografere.

 Er de ikke bare skægge og opfindsomme?

Disse her af græs eller bast er fra Sydamerika. De får skønhedsprisen.
Jeg fortalte jo straks Wenni i begejstrede vendinger om min nyopdagelse.
Han svarede bare tørt, at han da også havde lavet sine egne bolde som dreng. Dem med papir indeni og billigt tape udenpå var de bedste til at hoppe.
Ja, ja Tyskland i 50erne var vel den tids tredje verden.

gode motiver

 Som sagt igår: der bygges flittigt.

 Det giver en del gode motiver.

Her saver husherren vinstuens gamle gulv og det nedrevne lokum til brænde.

uforglemmelig

 Det bliver ikke til så meget med at blogge for tiden. Det er svært at finde tiden til det. Vi bygger om og selvom jeg (heldigvis) ikke har så meget praktisk at gøre, er der masser at organisere og rengøre. Og så er der jo min lille bizznizz som kræver en del opmærksomhed.
I går fik vi taget en af vores skønne vandreture igen. Bøgen er netop sprunget ud og anemoner dækker skovbunden. En uforglemmelig dag.

 Vi vandrede fra vores husdør over Achalm til Enningen og op på Albrand igennem "Teufelsküche", en langlang slugt som vi selvfølgelig valgte pga navnet.

 På vejen tog Áki lige et par billeder af disse skønne væsner.

 Tænk engang, de hvæsede af Kvik!

Her ses Lias med Achalm og Enningen i ryggen. Det var føn, puh det var hårdt at gå i det vejr! Heldigvis fandt vi en cafe i Enningen, som serverede formiddagskaffe.
Oppe på Alb var klimaet køligere og mere behageligt. Efter en lang middagspause ved et udsigtspunkt med en gigantisk udsigt ud over Albrand, Reutlingen, Achalm og helt til Stuttgart, gik vi videre. Målet var at gå langs med Alb og kigge ned på landskabet hele vejen rundt. Først Enningen, så Metzingen og til sidst Bad Urach med borgruinerne Teck, Hohenneuffen og Hohen Urach på rad. Vildt flot!
Og tænk engang, sidst på eftermiddagen mødte vi nogle bekendte fra Reutlingen, som også var ude at gå. Og de spurgte til vores begejstring om hvor vi havde parkeret bilen og blev noget så imponerede over vores dagsmarch. Ha!
Om aftenen hentede Wenni os og vi fik et hyggeligt måltid på det lokale vandrehjem i Enninger Weide.

yndlingsbloggere

En af mine yndlingsbloggere Fräulein Klein har idag lavet en Københavnspost. Tænk, at hun kan lave så smukke billeder i den grå påsketid!

år 1377

Far har været på påskebesøg. det var mægtig hyggeligt.
Vi lavede en heldags vandring fra Reutlingen til Roßberg.

Bybussen transporterede os ud til Markwasen, hvor børnenes gamle børnehave befinder sig. Vi traf tilfældigt nogle af pædagogerne og en mindre børneflok. Det var nostalgisk.
Turen gik videre igennem Markwasen til Stöffelberg. Ved ruinen af Stöffelburg fik vi frokost. Til den ene side fra ruinen kan man se ned til Reutlingen - hvor vi kom fra. Til den anden side Gönningen - som vi skulle ned til bagefter, og over til Roßberg - dagens mål.

En spændende plante på Stöffelberg.

Vovse er i sit fulde fem.

Skoven ved Stöffelburg er urskov, væltede træer bliver ikke ryddet....

....her et spætteværksted.

En planche med et billede af borgen. Jeg må med skam melde, at det er reutlinger, som har ødelagt den i år 1377. Er det her, der skal siges undskyld?

Her skal vi være klokken 18. Kan det nås?

Der er mange smukke hjørner i Gönningen. Det er en by ligeså gammel som Reutlingen.

Pause.
Far tjekker lige om vi går i den rigtige retning. Med Ylva og far som kortholdere er der ikke noget som kan gå galt.

Ha, ha, vi nåede derop. Endda 10 minutter før den med Wenni aftalte klokken 18, hvor han svingede bilen ind på parkeringspladsen.
Og fik en kæmpe middag med bøf og is....

.....og farlig kirsebærvin.

Begyndte de at synge, ligesom dengang Kjeld var med heroppe?

Wenni startede på en grønlandsk jægerhymne. Men vi fik ham stoppet...

og vi andre satte os artigt som model.....

for at bevise, at VI kan opføre os ordentligt.
Det var en mægtig god dag.