schwäbische feinware

Her er de lovede billeder af vores gamle hus. Der hvor garagen lå, har arkæologer gravet en gang. Man kan se een af dem stå dernede på fotoet. Hele trækonstuktionen, som holder huset nu, er middlertidig. Ærgeligt at gravkoen ikke stod der, da vi boede der, det ville børnene have elsket!

Det er åbenbart et rent held, at vi ikke styrtede ned med karnappen. Den blev bare holdt sammen af pudsen.

Gravkoen skovler en bunke jord op fra gruben, som arkæologen så kigger igennem. Han er nu ved laget fra bygrundlæggelsen ca 1230-60.

Muren er fra 1230´erne. Det første Spendhaus 5-hus. Det ligger under en 1/2 meters "civilisations-lag" læs skidt.

Mens jeg tog billederne fandt arkæologen et potteskår fra ca 1260´erne. Ret tyndt og helt glat i overfladen med en rød zigzag-linie på. Han kaldte det Schwäbische Feinware.

dikke, dikke

Marius havde inviteret Mette og mig til at holde/lege/kilde/borte-tit-titte/osv ham.
Tænk at solen netop skinnede, da Nina havde kaffen parat! Så vi kunne få den længe planlagte have-kaffeslaberads. Det var skønt!

Det blev ikke kun ved "dikke, dikke, pludre, pludre".....Vi fik også snakket voksent med hinanden, vi tre danskere.

Kreidefelsen auf Rügen

Wenni har skrevet en kommentar til Ylvas fars-dags-billede af vores familie:

Ylvas billede ligner nu Caspar David Friedrichs billede "Kreidefelsen auf Rügen" mest - men hun kendte ikke billedet i forvejen! Hun fik det først forklaret bagefter, og var ret overrasket, tror jeg.
På billedet ser man 3 personer, en pige og to mænd: maleren selv og hans bedste ven. Begge er forelsket i pigen til venstre– derfor er hele situationen indrammet af en romantiskt hjerteformet krans af træer paa den ene side. Men på den anden side findes der en dødsens farlig afgrund med hvide smukke (men også spidse!) klinter. Dette står symbolskt for de to skæbnesvangre muligheder som altid er der, når man er „død-forelsket“: en lang , lykkelig sejlads paa livets smukke dybblå hav, til livets ende (bemærk de to små sejlbåde, sammen på vej til horisonten), eller en ensom sejlads helt alene - og stadigvæk truet af farlige klinters nedstyrtende klipper (bemærk den lille båd nummer tre, som bliver tilbage nederst, der hvor klinterne er skrøbeligest)!

Det skal altså nok gå galt for en af de 2 mænd: Den ene ligger, eller rettere, kravler i retningen af afgrunden - hans hat er i hvert fald allerede rullende paa vej derned og damen råber „pas på!“

Det er ikke kunstneren som kravler der: nej, han staar til gengæld (med den i Napoleons besætningstid forbudte- men ganske moderne - gammeltyske hat på hovedet), virker meget selvsikker og nogenlunde fræk, sådan stående på denne tynde grene af en helt ung busk (hans nyfundne kærlighed) direkt over afgrunden! Den unge dame har en lignende ung busk foran sig, men - dumt nok - holder hun sig aligevel fast paa en rigtig tør gammel gren med sin venstre hånd (konventionen!): når hun nu tror paa dens holdbarhed og bevæger sig mere i retningen af manden med den traditionelle cylinderhat er hun vel også fortabt!

Trærne i øvrigt: CDFs og hans kærestes træer former sammen det førnævnte hjerte, som ekskluderer den anden mand - ingen træ hos ham! Begge træer er stærke og unge. Hans træ er dominerende, med en „træhånd “ gribende diagonalt i hendes retning. Hendes træ virker yngre, smukkere og smidigere!

Og se nu igen paa Ylvas „familietræ“- billede!!
Virker det ikke som om hun er en åndelig tvilling af CDF ??!!

mudret ind

Vi tog chancen og tog i skoven selvom himlen havde tunge regnskyer. Vi trængte bare så meget til at komme ud i det lysegrønne løv.

Lea fra skovbørnehaven/kor var med.

De lavede små kurve af blade og samlede klenodier, som derefter blev arrangeret smukt. Her er Ákis anordning......

...her er pigernes.

Efter en laaaang vandretur op til Alte Burg endte vi ved grillpladsen, som vi fandt for nylig og grillede pølser, kødstykker, bagte kartofler og snobrød i store mængder. Det regnede tre gange, men vi var enige om, at det egentligt er behageligere at vandre, når solen ikke skinner en i øjnene og får en til at svede.
Vi måtte dog klæde os af nede ved vaskemaskinen og gå direkte under bruseren da vi kom hjem. Vi blev godt mudret ind.

vores familie

Ylva tegnede et billede til Wenni til fars dag. Det forestiller vores familie. Hun er vores egen lille Kaspar David Friedrich.

skidt til guld

På en af vores skovture fandt jeg et uglegylp.....for første gang i mit liv. Det syntes jeg, var meget spændende. Nu har jeg givet den til Áki, for han kan bytte den mod et kinderæg hos Herr Hermann. Kalder man ikke det at forvandle skidt til guld?

pragtstykke

Dette pragtstykke lå mellem Ákis fødselsdagsgaver. Det var kærlighed ved første trut. Hornet er fra Kjelds barndomshjem.
Det blev straks taget med til basunundervisningen. Susanne (læreren) troede ikke, han kunne få lyd ud af den. Men hun troede hurtigt om igen. Der er pust nok i den dreng til at styre en hel jagd.
Vi troppede forøvrigt op med chips og sodavand til basun....for vi måtte jo fejre på de forhåndenværende steder i mangel af tid derhjemme. Susanne var vist ret rørt over, at han hellere ville til hende, end at være hjemme på sin 10 års dag.

90

Hjertelig tillykke Inger, med de flotte 90!

Nu til dags

Nu til dags har børnene ikke engang tid til at fejre fødselsdag. Ak, ak! Hvis der ikke er skole, er der fritidsprogram. Nå ...... jeg fik lige fotograferet den lykkelige fødsellar på vej i skole i regnvejr. Så må man håbe, han i det mindste bliver fejret ordentligt af sine klassekammerater.

norm-formater

Ylva har travlt, hun forbereder et foredrag til matematiktimen på onsdag om norm-formater. Her ses hun med et A0. Hvert år fra 7. klasse skal man holde et foredrag i et valgfrit fag om et valgfrit emne. Med andre ord har Wenni og jeg en datter, der frivilligt holder foredrag i matematik. Kári mener jo, at hun er forbyttet. Tror I også det?

gamle hus

Den lokale sprøjte skriver om vores gamle hus her. Fotoet er taget fra indkørslen. Man kan skimte bunden af karnappen i stuen og Yngvis vinduer. Når solen engang får magten igen, skal jeg nok gå forbi med kameraet.

regner og regner og regner

Det regner og regner og regner.
Wenni siger, at efter vulkanudbrud bliver det en kold sommer.
Vi øver, at udtale Eyjafallajökull ved middagsbordet.
For dem der ikke har et familiemedlem med et flydende islandsk ved hånden, er der hjælp at hente her.
Jeg tror, det bliver i år, jeg skal have en af Christines regnjakker som fødselsdagsgave.

Ein luftiger Ausflug

Ákis klasse har med megen fornøjelse og anstrengelse lavet en tegnefilm. Deres lærer, Herr Hermann, er altså fantastisk. (Han har betonet over for mig, at uden min søns medvirken, var filmen slet ikke blevet så indfaldsrig.......så er det jo, at man blir stolt).

6 år

Så slog Lias til igen. Dennegang i form af en Liasfødselsdagsfest. Det er 6 år siden at Lias blev dannet og det skulle fejres.
Der var taler, kunstudstilling med Liasværker, en quiz med meget svære spørgsmål, egne kompositioner på klaveret og et .....

.....selvskrevet dukketeaterstykke. Her er dukkeførerne fotograferet i spejlet, så man kan se dem i aktion.

Og her er publikummet. Mette ser meget tilfreds ud, hun har lige vundet førsteprisen i quiz.

Bukke, bukke, klappe, klappe....

Vi skal også lige høre lidt basun......

....og så er der kaffe.
Her er fødselsdagsparret med deres bedste ven. Trip, trap, træsko.

fedt

Hele vinteren havde vi tre fedtkugler hængende udenfor køkkenvinduet - aldeles upåagtet af fuglene. Med foråret kom fuglene, jeg har allerede måttet hænge nye forsyninger ud. Vi har musvit, blåmejse, en lille grå smal en med rødlig hale, solsort og denneher krabat, et frækt skovskadepar. Dem, der ikke kan spise fra kuglerne, prikker de korn op, som er faldet ned på taget.

Se

Se hvad der lå på min sofa!

Epple

Her er så vidunderet, min egen "Epple". Er det ikke et fint logo og en pææææn farve?

5 gear

Vi har et ret stort cykelforbrug, måske fordi vi altid køber andre folks udtjente gummigeder.

Her er Wennis nyeste erhvervelse......om lidt skal vi hen og kigge på en fin rød en til mig. Den har 5 gear, det har jeg aldrig haft før.

fine forhold

Vi har fået drivhuse. Fine forhold ikke? Der er både ærter, tallerkensmækkere og deder røde lygter.

50

Selvom Jürgen bor i vores hus, er det sjældent vi ses. En undtagelse er dog, når der er fest.
Den 20.4 blev han nemlig 50 og i den anledning blev vi i dag inviteret på restaurant.

Her er fødselaren.
Ylva mente, "så nu er du gammel og vis, onkel".
Han syntes nu kun at gammel passede.

De to brødre.

Kári var noget nervøs, han har premiere idag som klassisk sanger i en opførelse på musikskolen.
Han har desværre fået mig til at love, ikke at komme.

Men han glemte at tage Ylva i ed...så hun sidder der nu i dette skrivende øjeblik og hører ham.

Uhhhhhm...det er bare så lækkert.

Efter vi var rullet hjem og havde slået mave et par timer, tog vi kaffen i indkørslen i 24° varme, velsignede forår!

go´morgen

Mor:"Go´morgen Áki, har du sovet godt?"
Áki:"Gabe, gaaaaab....som et pindsvin".
Mor:"Nå, det var da godt".
Áki vrissende:"Nej altså...pindsvin er da nataktive".

børnearbejde

Når Jesko er på besøg plejer vi at få pandekager, det kan han nemlig godt lide. Og det kan resten af familien også.
Det nye er, at drengene nu selv laver dem, her i huset går vi nemlig ind for børnearbejde.

forårskulrede

Så blev det weekend igen og børnene blev forårskulrede.
Vi fandt vores kort frem (Gps er usportsligt) og svang os på cyklerne til Markwasen.

Første holdt var ved "Hintere Waldsofa", et sted med mange prægende børnehaveminder. Her balancerer Áki over det store kegleformede hul, som stammer fra middelalderlige udvinding af malm. Han fortalte, at han engang havde bildt Leo ind at der bor et muddermonster dernede. Leo var blevet vildt bange.

De faldt straks ind i et legemønster fra børnehavetiden.
De kan lege der i en evighed.....

...derfor havde jeg kaffe og krimi med.

Skovbunden er så smuk!
Ved hjælp af kortet gik vi længere ind i skoven indtil vi kom til en grillplads.

Det var et rigtigt dejligt sted.

Her henter Ylva brændsel.

Det er så sjovt at lave bål, snitte pinde, riste pølser, og at SPISE DEM.


"Moaar, skal vi ikke afsted igen næste uge?"

uvelkommen

Den hang på Ákis dør i morges. "Privatliv til klokken 10" står der. Så er det man ved, at man er uvelkommen.