tryllefløjten....

...i en børneversion var årets opera fra kirkekoret. Ylva var en værdig og gravalvorlig Sarastro, Áki en vagtmand, som taler godt for både for Papageno og Pamina, da de vil begå selvmord.

Musikken er uddrag af Tryllefløjten, dvs. at børnene nu er helt fortrolige med operaen. Gæt engang hvad vi nu høre uafbrudt herhjemme!

Wenni har denne gang ikke kun lavet kulisser/rekvisitter, men også hjulpet med regi, og det kunne bestemt mærkes. Der blev spillet skuespil, så det var en lyst. Man kunne endda høre, hvad skuespillerne sagde.
Se en flot slange, han har bygget!

Her ses Jasmin, Michi, Wenni, som er de voksne bag værket.
Sidste opførelse er i Betzingen den 15.11, hvis der er nogen, der skulle være interesserede.

varmt bad

Nökkvi, Ylvas elskede bæver, faldt ud af bilen, da vi ankom til sommerhuset, og måtte lide 1 1/2 døgn på den regnvåde jord, før vi fandt ham igen. Så skulle han selvfølgelig ha et varmt bad, sammen med sin ven ulveungen af mor og far. De undrede sig over, hvor meget vand dyrene dog kunne suge. Det endte med en konkurrence ved køkkenvægten, om hvem der var tungest.
Skøre unger!

gaven

Fars fødselsdagsgave var et billede til det nye sommerhus. Wenni brugte hver en ledig stund til at gøre det endnu bedre.

70 år

Far blev 70 og der kom 130 gæster til brunch.
Ane holdt den første tale.

Den var rigtig god.

Her nogle billeder af familien, som lytter.

Det var specielt dejligt at se Jakob igen.


Lars, og andre gamle bofæller, holdt også taler. Det var specielt morsomt at høre deres opfattelse af fars rolle for konceptet og realiseringen af Sol og Vind. Lars kaldte ham et fyrtårn i oprørt hav.

Ingrid og Henrik.

Mette og Troels.

Christian holdt en flot tale.
Wenni, børnene og jeg sang "Viel Glück und viel Segen" i kanon.

Signe, Susanne, Finn,Ulrik.


Flittigt køkkenpersonale i det nyrenoverede køkken, som alle sologvindere er så stolte af.

Fødselaren havde regnet ud, at hvis han skulle tale 5 minutter med alle gæsterne, ville han være færdig klokken 24.

Der var lavet en fotovæg.....

....som blev studeret grundigt.

Far havde lejet en hoppeborg.....

...og sørget for gamle Disneyfilm. Så der var virkelig ingen chance for at kede sig.
Jeg syntes, det var en mægtig dejlig dag.

kusinerne

Mor:" Hvordan var det at møde kusinerne igen, her efter et helt år?"

Ylva:" De første tre minutter var det lidt underligt, men så spurgte Evie, om vi havde nogle spillekort...."

højere end en trækbasun

Vi har fået baby.
Han hedder Marius Herbert. Det synes min egen Werner Herbert er et sejt navn. Og da en Marius var min første guitarlærer, tror jeg, at det bliver et musikalsk barn.

Jeg så ham allerede, da han var en uge gammel, og undrede mig over, at Lias ikke havde travlt med at komme med hen og besøge ham også.

Men nu kom han så, ledsaget af mor og søster, i den stolte alder af en hel måned. Det var så sjovt at se Ylva og Ákis reaktion, de var så overraskede over hans ringe størrelse....det er simpelthen deres første baby. Jeg synes, billederne viser meget godt, hvor sød og sjov, de synes han er.

Ákis kommentar lød: "Han skriger højere end en trækbasun". Og det kan der faktisk være noget om.

Mor og tante.

kalorius

Naboerne smiler stadig til mig på gaden. Men mon ikke det er, fordi at kalorius her, først kom i hus i går?

søndagsprogram

Vi bruger mange søndage i Kirchheim efter Oma er blevet dårligt gående. Vi plejer at køre derhen, så vi kan nå at lave varm mad til klokken 13 hos hende. Bagefter bliver der spillet spil, lavet lektier, taget lur på sofaen, set fjernsyn inde i soveværelset og så meget andet. F.eks lidt fodpleje, hvis man har ondt i futterne.

Nogen gange tager vi en lille udflugt på vejen hjem. Her er vi på Jusi, et bjerg ved Metzingen med en fantastisk udsigt, for den nordlige del af bjerget ( som er næsten 700m højt) er ubevokset, og man kan se helt til Stuttgart (fjernsynstårnet).

Det er ret stejlt. De friske unge mænd bliver nødt til at vente, til de gamle får slæbt sig op.

Vi gik ned igennem den bevoksede del, ved foden er der mange "Gütle", små haver. Da jeg fandt et uhøstet valnøddetræ, må jeg indrømme, at jeg begyndte at hyperventilere...til børnenes store fornøjelse. Wenni fandt derefter fire træer til. Næste år står jeg der med pose og sæk. Der er helt sikkert.

Christania på tysk

Lias var alene hjemme lørdag aften, vi skulle til koncert i Stuttgart. Derfor byggede de en kompliceret sove- og spille-hule. Indgangen er igennem madrassen, der ligger over hængekøjen. Der bliver kun åbnet, hvis man kan et hemmeligt ord. Men Áki mente, at i mit tilfælde ville det også gå med et MOR. Billederne her er fra søndag morgen...de havde selv sørget for morgenmad, så vi kunne sove længe.

Til sin fødselsdag fik Wenni to billetter til Guru Guru koncert. Bandet var den egentlige grund til at Wenni i 69 tog til Intermedia. Siden da har han ikke hørt dem. Han var noget bekymret for om jeg kunne holde hashtågerne og den psykedeliske musik ud. Men de havde nu udviklet sig (lidt) musikalsk siden...og hash var der ikke noget af. Men hold op, hvor var der mange mænd med langt gråt hår! Og mange ældre damer i etno-gevandter. Musikken var skæg. Wenni var på nostalgisk trip, jeg fandt endda en fyr til ham, som har været Guru Guru-fan siden 69 (Akafest i Stuttgart: "Ja, det var nogle vilde fester dengang" "Ja, rauschende Nächte" "Ak, ja"). Jeg fik mig nogle øller og hyggede mig.

ordentligt, uha!

Ákis værelse......

....vores gamle klædeskab er blevet lakeret orange og fået en gang monster-klistermærker.
Ser værelset ikke bare ordentligt ud nu?
I skulle bare se, hvor rodet der er INDE i skabet! Uha!

Når man er 9, har man brug for et musikanlæg. Det har taget lidt tid, at finde dette (det er fra Ebay), for Ákis uudtrykkelige ønske var, at anlægget skal kunne vække med musik. Det er faktisk hans fødselsdagsgave fra forældrene (hm, hm...ja, bedre sent end aldrig).

sommer i Danmark IX

Grenå museum er alletiders. Vi tog derhen på mors opfordring: "Hver tirsdag er der fire pensionistherre, som leger med en kæmpe Märklinbane, det SKAL I simpelthen se".

Jo, det VAR skægt. Herrene var også ved at bygge en model af den nedlagte Grenå-Ryomgård-bane. (Det var da den, ikke far?)
Men der var osse rigtig mange andre interessante ting at se på.
Fiskeredskaber fra tidernes morgen, samt udstoppede fisk.

Et helt rum behandlede Grenå Dampvæveri.
Desuden var der utallige billeder af stolte bønder i alle aldre med sølvskatte, fundet under pløjning/kartoffeloptagning i Grenås nærmeste omegn.

Der var også et par originale rum fra den gamle, smukke bygning, som museet har til huse i. Sikke en vægbeklædning!

Og en gammel skolestue med belærende tavler og en montre med spil, bl.a. "Hvem bliver Godsejer?"
Jo, det er skam et fint museum. Kan anbefales.

lykkefølelser

Kári og jeg gik en lang tur op på Georgenberg i blændende solskin. Det var rigtig hyggeligt med bare os to. Der er byggearbejde igang oppe ved toppen, gad vide om de vil genoprette de gamle vinmarker, som blev nedlagt, da Reutlingen blev industrialiseret i 1860´erne?
Jeg fandt nødder på vejen. Sådan en valnød lige til at samle op gir mig en lykkefølelse, som var det en guldklump.

så sker der endelig noget...

...vores gamle hus i Spendhausstrasse har stået tomt nu i længere tid. God grund til bekymring, for en af byens tricks til at skille sig af med gamle bygninger, er at lade dem forfalde til de bliver farlige for forbipasserende, og så SKAL de jo rives ned. Der spiller 500år på bagen ingen rolle mere. Men nu ser vi med glæde at huset har fået plastrer på. De dækker enderne af nogle kolosale bjælker, som er trukket igennem lofterne på alle etager.
Alle de gamle træer er blevet fældet, det ser noget bart og sælsomt ud.

Det bliver spændende at se, hvordan huset kommer til at blive.
Kári og jeg har taget billederne her til formiddag, vi ville i biblioteket. Underligt, der var lukket! Efter at have stået og rusket i dørene faldt det os ind, at det er "Tag der Deutschen Einheit". Surt show!, som Kári siger.

sommer i Danmark VIII

Selvom vi var hårde rivaler i OL´et, kunne vi godt hygge os sammen ved kaffebordet.....

....i helt afslappet familie-idyl.