helt fantastisk flotte

"Mor, mor", lyder det ude fra gaden. "Se, der er nogle helt fantastisk flotte snefnug!"
Og ja, de er jo smukke. Måske specielt første gang man rigtig får kigget på dem.
Jeg tænker nu mest på, at der blevet lovet -8° til -15° i morgen. Men jeg er jo også bare en kedelig voksen.

godbid

Et par gange om ugen læser jeg danske netaviser.
Se en godbid jeg fandt! Billeder fra isvinteren ´54 og andre isvintre. Klik på afspil slideshow.

flyer

Disse små kurve bliver placeret på strategiske steder på messen.
Ville I ikke MED DET SAMME tage turen til hal 2, hvis I fik fingrene i sådan en flyer?

sund morgenmad

Hvert år bliver vi inviteret til sund morgenmad på Jos-Weiss-Schule. Børnene skal tage noget sundt lækkert med til en kæmpe buffet.
Ákis ansigtsudtryk siger: " Så skynd dig dog med det foto, jeg er sulten".

Áki tog en skål fuld med skrællede, sure kiwi-stykker (med pinde i) med. De skal være hårde som sten, ellers synes han ikke de er lækre.

Herr Hermann læste også historie for os.

Endelig fik vi lov til at spise.

konfirmationspraktik

Ylva går til konfirmationsforberedelse i Leo. Det foregår NOGET anderledes end i min tid i den danske provins. Selvom kirkerne i princippet er skåret efter samme læst - en normal gudstjeneste i Marienkirche er næsten identisk med en fra Silkeborg kirke (hvor jeg blev konfirmeret). Men jeg oplever at kirken hos os tager deres formidlingsarbejde mere alvorligt.
Samt at de virkelig prøver at dække menighedens behov for at gå til gudstjeneste - så der bliver tilbudt mange forskellige former for gudstjenester, så der er en måde at kommunikere/være sammen med andre troende, der passer der til enhver. Ud over standardgudstjenesten, som vi alle kender fra Silkeborg kirke, er der Thomasmesse, Kantatengottesdienst, familiegudstjeneste, Taize, Hiphop, jeg har sikkert glemt noget.
Men nu tilbage til formidlingen. Når man skal konfirmeres, skal man have en deltage i menighedsarbejdet. Igår aftes præsenterede alle konfirmanderne deres erfaringer for forældre og hinanden.
Vel en omkring 100 mennesker var forsamlede i Leo, de unge mennesker fortalte hvad de havde lavet med powerpoint, sketches, quizzer osv. Nu har jeg et helt andet indtryk af hvad menigheden egentlig laver af arbejde.
Nogen var i børnehaven (det var et par seje fyre, og man kunne bare se på dem, hvor sjovt de havde haft det i børnehavens puderum med en horde beundrende snothvalpe, sødt!), nogen hjalp en forretning, som sælger datoafløben mad fra supermarkeder til symbolske priser til fattige, og nogen i en anden forretning , som sælger fairtrade fra den 3. verden, nogen fordelte kirkebreve. Ylva hjalp med at tænde en million stearinlys til taizegudstjenesten, og puste dem ud igen bagefter.
Ylva klarede sin optræden perfekt. Men hun er jo også vandt til at stå deroppe og tale i mikrofon.
Efter præsentationen var der buffet. Det var faktisk ret hyggeligt. Og en smart måde at komme i kontakt og informere en masse mennesker, som ellers aldrig sætter deres ben i kirken, på en gang.
Hvorfor kan min kirke derhjemme i Danmark ikke det? Jeg tror ikke, de er ligeglade med folk. Men det virker sådan.

kwa heri

Så er Kjeld på vej til Kenia, hvor han skal være med til at starte et projekt fra Sug. Det handler om turisme, så vidt jeg har forstået. Noget med at skaffe nogle rammer, så man kan få europæiske turister derned.
Han har så godt som lovet mig at gæsteblogge, når han er hjemme igen. Så skal vi ikke begynde at glæde os?
Kwa heri, Kjeld!

3D

Når man er vild med at bygge lego, er det en god ide at blive medlem af Lego-club. Man får regelmæssigt tilsendt et medlemsblad. Den nye udgave kan kun læses med 3D-briller.

Det er en skæg ide. Specielt....

......når men godt kan lide at klæde sig ud.

smagsprøve

Nu er der snart messe igen.
Jeg har fået trykt og syet sengetøj og har lavet passende sovedyr til. Her er lige en smagsprøve.

kravlebevægelser

Marius besøgte mig igår.
Hans søster og mor kom og afleverede ham. Søsteren tog derefter hen på boulebanen bag bymuren sammen med Lias og Jesko og byggede en uendelig række af sneborge i tøsneen. Moderen gik ibyen.
Nu var det tid til at hygge. Og hvad laver man så gerne, når man er fire måneder gammel? Gymnastik! Mavemuskeltræning, benmuskeltræning, ligge på maven og lave kravlebevægelser med knæene. Sikke en ihærdighed! Her skal der ikke bruges en barnepige men en fysioterapeut. Efter en times træning kom mor, men da var han også træt. Fint besøg, det eneste uheld vi havde, var, at han tissede i sofaen. Men så længe det ikke er rødvin, så hvad!

bytte lidt

Wenni og jeg skulle til komsammen med koret fra Leo onsdag aften. Derfor bad jeg b-mennesket Áki om at putte Ylva, som er et udpræget a-menneske. Jeg tænkte, at det sikkert er sundt at bytte lidt om på rollerne, så Áki kunne få lov til at være den store, omsorgsfulde og Ylva den lille. Det syntes de vist også var skægt.
Vi var til hygge i Gartentor. Oppe i den gamle tårnvagts stuer har den lokale karnevalsforening deres rum. Der er en lille beværtning, som foreningen fører, for at tjene lidt. Det var et fint sted. Ærgeligt, at det var mørkt, der må være en fantastisk udsigt derfra.
Her til morgen spurgte jeg så Ylva, hvordan putningen havde været. "Jo, den var fin og efter alle kunstens regler.....men han havde snakket lige vel meget", mente hun.
Alt andet er vel også naturstridigt.

is

Det sner og sner og sner.
Billedet her er taget ud af vinduet i puderummet. Vores genboer har en misundelsesværdig rigdom af istapper.

kælke

"Må Áki gå med op i Pomo og kælke?"

"Ja, hvis han har lyst."

Det tog ikke lang tid, at få tøjet på.

hyggeligt

Ákis bedste ven Jesko har en meget sød familie, som godt gider at ses afogtil. Idag tog de med os op på Achalm. Vi gik hele vejen nede fra os. På den halve strækning sagde vi farvel til børnene, som blev på Scheibengipfel for at kælke. Det er en pæn tur på ca. tre timer.

Wenni havde sit kamera med, det er hans isbilleder.



Her ses selskabet, fotograferet af een fra yoga, som lige kom forbi.
Efter turen fik vi Ylvas nybagte julekage, derefter var der spil og så suppe......mægtig hyggeligt! Et begreb, jeg forøvrigt blev bedt om at definere idag.

udenbys gæster

Ylva har haft veninder på besøg fra sin nye klasse. Hun har i lang tid ville invitere de sødeste til en overnatning. Da hun fik talt efter, viste det sig at være hele tretten unge damer ( et antal som står i stærk kontrast til antallet af søde piger i den gamle klasse, som nemlig beløb sig til et rundt 0). Så mange kan der ikke være i puderummet, så nu bliver der inviteret i mindre, kortspils-praktiske grupper.
Programmet startede med mutscheln. Et spil som man laver her i byen den 7. januar, og som derfor er en ekstra attraktion for tübinger.
Derefter en bytur, så de udenbys gæster kunne få forevist de lokale seværdigheder.
Så var der spil, raclette og film i puderummet.

Her til morgen blev der også lige tid til sneboldkamp.





Søde tøser......og nu kan de alle piratbridge.

museumstur

Hele familien tog toget til Stuttgart. Wenni og jeg havde på forhånd spurgt, om der var interesse for en museumstur til hovedstaden. Det var der, hvis det ikke var moderne kunst, vi skulle se. Og det kunne vi jo let love.

Først så vi EISZEIT- Kunst und Kultur. Lias gik med på en guided tour, og ved nu ALT om neandertalere og homo sapiens. Vi andre gik målrettet forbi mamutskelletter og stenøkser ned til kunstskattene. Og nu kommer vi til det rigtig sjove: verdens ældste skulpture er fra Schwäbisch Alb. Ved de første kvindefigure (ved dette link skal man scrolle lidt ned for at komme til indholdet), heste og mamutter frafra 35000 år siden begyndte jeg at hyperventilere.... Når man er opdraget til at Grauballemanden er non plus ultra, så er man måske også ret let at imponere.
Jeg så også en 35000 år gammelt fingeraftryk i et potteskår og synåle fra samme periode.
Det var helt fantastisk.
Der er jo ingen af os der er schwaber. Wennis forældre er jo fra østprøjsen.

Bagefter fik vi middag på en restaurant og diskuterede det ærgelige i, at vi kommer fra områder, der lå under is, da menneskets første kunst blev skabt. Vi blev enige om, at det jo egentlig er ligegyldigt, for det er jo alligevel også vores forfædre, de vandrede jo nordpå, da isen trak sig tilbage. Egentlig er vi alle oprindeligt schwaber.

Der var penge i Káris ekspresso. Er det en italiensk skik til Hellige tre Kongers dag, eller prøvede tjeneren at tage livet af drengen?

Udstillingen var i bygningen med guldhjorten på taget.

Der var is på søen foran operaen. Bag operaen ligger Staatsgalerie. Der skulle vi se en udstilling om Edward Burne-Jones.

Det er lige noget for unge mennesker. Specielt Kári var glad for billederne.
Der var nogle ret fantastiske gobeliner fra William Morris´værksted.
Vi fik også set noget af den faste samling, det var sjovt at vise børnene de gamle travere.
Da de lukkede, nåede vi lige hurtigtoget hjem. Jeg spurgte Ylva, hvordan det dog kunne være, at de sådan kunne nyde et så aparte program. "Vi er vel bare vante til det", var svaret.

værsgo

Idag var en stille dag. Wenni har lagt nogle gamle billeder ind på min computer. Værsgo at nyd!

ALT FOR LIDT

Áki og jeg tog toget til Tübingen, da vi skulle i teatret fornylig. Togbilletten er inklusiv teaterprisen, så det skulle selvfølgelig udnyttes, for vi får kørt ALT FOR LIDT i tog.
Jeg mindes de stilfulde brunstribede betræk i min barndoms DSBtog.

tiptop

Til jul fik børnene teater- og cirkus-billetter. De to store og Wenni var til teatersport, medens Áki og jeg var i Die wilden Schwäne. Alle var lykkelige, begge opførelserne var tiptop.
I aftes var der så cirkus.

Der var alt, hvad der hører til, undtagen et cirkusorkester.

Et varieret og underholdende program. Der var endda løver. Det har I vist aldrig set derhjemme.... så her er et par fotos.


...og da pauseklovnen hev vores egen søde Wenni ind i manegen, var der ikke et øje tørt.

Vi havde alle en dejlig aften.

Jusiberg

Idag var vejret fantastisk, vi snuppede bilen og kørte op til Jusi bag Metzingen. Det tager kun 10 minutter fra Reutlingen at komme derop. Vi var der i efteråret, og syntes godt at turen kunne tåle en gentagelse. Der var en fantastisk udsigt udover den østlige Albrand med borgruinerne Hohen Neuffen og Teck (ved Kirchheim). Bagved kunne man skimte Kejserbjergene.

Træerne var helt tilisede......

....og himlen dybtblå.

Solskin i trætoppene.

Og børn med slikpose.

Ja, det er højt oppe, og specielt temmeligt sneglat at komme nedad igen.


Vi var pakkede godt ind....



.....men når man fistrer rundt som en gal, mærker man ikke kulden.