torsdag den 17. februar 2011

RIGTIG

....det er RIGTIG mange år siden.....

onsdag den 16. februar 2011

"?????"

Samtale ved bordet:
Kári: "Áki, når du synger, kan du så ikke synge nogle pæne intervaller.....(kommer med eksempler)..... fordi det forstyrrer ellers helt vildt meget, når jeg hører musik inde i hovedet."
Mor: "Hvad mener du? Når du hører IPod?"
Kári: "Nej, du ved, dender musik, som kører inde i hovedet uafbrudt."
Mor, Ylva og Áki: "?????Ah, hvaffor en musik?????"
Kári: "Ja, kender I ikke det? Jeg hører da hele tiden musik, fragmenter af musik jeg kender, det er faktisk ret distraherende."
Mor, Ylva og Áki rusker liv i paps ved at snuppe Spiegel fra ham: "Har du hørt det, Kári har hele tiden musik kørende inde i knolden, er det ikke underligt?"
Papsen: "Nå det, ja det har jeg da også, det har jeg haft, siden jeg var en lille dreng, nogen gange vækker det mig om natten."
Mor, Ylva og Áki: "?????"
Kári: "Det er nok derfor, det ikke forstyrrer papsen og mig at have radioen kørende hele tiden - det gør ligsom ingen forskel."

Sjovt nok har vi aldrig talt om det fænomen før, alle går rundt i deres egen virkelighed, og tror det er den normale. Jeg ville meget gerne høre fra jer, kære bloglæsere, hvad I sådan går og hører eller ikke hører.

tirsdag den 15. februar 2011

Gütle

Kati har efter lang overvejelse endelig købt sig et Gütle - den schwäbische udgave af en kolonihave. Det ligger ikke langt fra os, oppe på Achalm. Det tager ca 15 minutter at gå derop herfra. Det er et langt smalt stykke land, som ligger ned til Schöner Weg og går evigt langt op på bjerget og ender i et skovområde. Det var faktisk mig og Kvik, der fandt stedet og gjorde Kati opmærksom på det. Så vi er også lidt ansvarlige for den lykkelige nyerhvervelse.

Der er et lille hus med kælder, sofa, gasblus.....

...og skodder for vinduerne.

Kvik kan mægtig godt lide det dér.

Specielt når den store førerulv gider at smide en pind.

Kati er MEGET lykkelig for sit nye sted, specielt værkstedet.....

....men hun er også typen, som er lykkelig med en hammer og tang i hånden.

Der var kaffe......

....Martin var også med.

Paul og Áki havde det skideskægt. Efter kaffe legede de at værkstedet var et rumskib. Da Kati ville hente en rive, protesterede de - du kan da ikke tage vores raketafskyder.

mandag den 14. februar 2011

vi satser

Nu er det sidste julepynt pakket væk......vi satser på snarligt forår.

søndag den 13. februar 2011

logre

Lørdag formiddag, de tre yngste Wellribber er på vej ud for at spille fodbold på skolegården.
Mor: "Så Áki, vær nu ikke for hård mod Ylva, så hun får for mange tæv, ha, ha, ha!"
Áki: "Nej, nej, det er Lias mod Kvik, for han er MEGET hurtigere end os!"
Kvik: "Logre, logre, logre."

lørdag den 12. februar 2011

mandeting

Kári laver tit mad om lørdagen. Jeg synes, det er så morsomt, at han vejer det hakkede kød af, så alle hamburgere bliver ens......

......jeg tror, det er en mandeting.

onsdag den 9. februar 2011

brave demokrat

Hvis der er noget, der virkelig kan få mit pis i kog, er det når der er valg, og jeg ikke må stemme. Det sker ret tit, for jeg må kun være med, når det handler om kommune eller menighedsråd. Fordi jeg har et dansk pas.....ja, ja, jeg er hjertelig velkommen til at få det udskiftet med et tysk pas, til hver en tid. Men begge pas må jeg ikke ha. Og det efter 21 1/2 år i Schwabenland, det er fandeme uretfærdigt.
I søndags var det valgdag. Solen skinnede, min attenårige søn var kommet i den valgberettigede alder - og tænk engang, der var også et valgkort til danskermig. Så vi drog i samlet flok til valglokalet. Og hvem var næste dag i avisen, billedet af den brave demokrat? En glad Ingegerd. I netudgaven er der også et sødt billede af Wellribberne. I kan jo kigge, hvis I har lyst.
Og undskyld sproget - men nogengange bliver man altså nødt til at bande lidt.

tirsdag den 8. februar 2011

min afdeling

Her er par billeder fra messen....her er min afdeling....

...og her kan man kigge over til Jane fra Svendborg, som jeg for hyggens skyld delte stand med.
Kan I se hvordan der bliver handlet derover! Ikke så underligt, for hun har de LÆKRESTE uld t-shirts.

onsdag den 2. februar 2011

lidt flad

Det er dejligt, at være hjemme igen efter fem dage i Frankfurt - man er jo lidt flad efter et intensivt program ude i den store verden.
Mor sidder og er hyggelig foran brændeovnen med telefon og bog ved sin side.

Kvik viger ikke fra min side. Han kommer med sin bamse, for at jeg skal smide den laaaaaangt væk.

tirsdag den 1. februar 2011

lir

Lir i Ribers Textildesign.
Jeg ved ikke om det var så moralsk godt for mine små uskyldige stegoer og gravkosførere at være på messe.

onsdag den 26. januar 2011

uddøde?

Er dinosaurusserne uddøde?
Nej vel er de ej - Ribers Tekstildesign har genoplivet dem.

Baby/stor plaid af 100% økould fra Patagonien - uhyggelig god kvalitet.

tirsdag den 25. januar 2011

gør det muligt

Jeg er sikker på, at der mange af mine læsere, som altid har haft en hemmelig drøm om at ha en gravko med i seng. Ribers textildesign gør det muligt.
100% økobomuld, håndtrykt, fyldt med bløøøøde mikrofaserkugler, som kan vaskes.

søndag den 23. januar 2011

håndtrykt

Håndtrykt skilt til messen. Hvis jeg havde sådan en sød holder dér, ville det vist være rigtig godt for forretningen.

lørdag den 22. januar 2011

beton og cement

Nu nærmer messen sig, og de nye stoffer kommer ind.

Denher hedder "Baustelle", er printet på økobomuld og fås både som metervare og som sengetøj.
Ribers Textildesign er foregangskvinde inde for beton- og cementblandere på sengetøj.

fredag den 21. januar 2011

gæslinger

Ved skurvognen fra børnehaven vokser der pil, jeg tog nogle grene med. Gæslingerne er lyserøde, er det ikke fint? De foldede sig straks ud i den varme stue. Se hvad de også bliver kaldt:
"Pipper, piplinger, spurve, katterumper, majkatte, musse – og meget mere." fra www.skoven-i-skolen.dk

onsdag den 19. januar 2011

mudret

Sneen er endelig væk, så vi tog en mudret tur i Markwasen. Lias, Jesko og Kvik kom under højtryksspuleren, da vi kom hjem.
Skovbørnehaven har fået hængt en tavle op på deres skurvogn, så man kan skrive hilsner. - Og de har fået solfanger, så nu har de endda elektrisk lys. Fine forhold, sir jeg bare!

tirsdag den 18. januar 2011

her hos os

Vi er sådan lidt fundamentalistiske her hos os, så vi har besluttet, at vores hund skal gå med tørklæde.
Ha, ha!

.....nok billeder af Ylvas nye frisure?

lørdag den 15. januar 2011

handle om

En gang om året skal man her i landet lave en større opgave, som skal præsenteres for klassen. Den kan man lave i alle fag - det skal bare aftales med læreren. Sidste år holdt Ylva foredrag om A-formater i matematik, i år skal det handle om det engelske skolesystem, faget(og sproget) er engelsk. GFS =gleichwertige Feststellung von Schülerarbeiten bliver foredraget kaldt. I folkemunde: Ganze Familie schafft (hele familien arbejder). I Ylvas tilfælde ikke helt forkert, her bliver moster pumpet for oplysninger over skype - efter alle kusinerne har været igennem møllen.

torsdag den 13. januar 2011

meget højt

...og så var det lige at jeg meget højt råbte Kviiiiiiiik.

onsdag den 12. januar 2011

prøv lige

Prøv lige at besøge Grafikerbureauet minimegas side......jeg blev lidt overrasket, da jeg fik en piccolofløjtespillende Anders Barfoed op på skærmen.
Skægt billede! Jeg kan huske, dengang han købte fløjten og tog den med på juleferie til Sverige, for at lære at spille den. Det var mor ikke begejstret over.
Er det mon Marius, min første guitarlærer, på tromme?