I kan nok se, at vi ikke skal have spaghetti til middag.
fredag den 12. februar 2010
guldnuggets
I kan nok se, at vi ikke skal have spaghetti til middag.
onsdag den 10. februar 2010
lige tilpas
tirsdag den 9. februar 2010
mølhullesokker
Lias og jeg er i gang med et nyt fjernsynsserie-projekt fra min barndoms Danmark: Vi ser alle "Huset på Christianshavn" i kronologisk rækkefølge. De fleste episoder er underholdende, nogle er såkaldte "springe-overe" og nogle er perler.
Vi så en perle forleden. Episode 39, skrevet af Habakuk. Flyttemand Olsen er kommet til at love sin bror at skrive en sang til hans sølvbryllup og er ved at fortvivle under forsøget. Hele huset træder sammen for at hjælpe.
Olsen: "Det er helt umuligt...hvad rimer f.eks. på sølvbrudeglædessang?" Fru Clausen, som skudt ud af en kanon:" Ølsnude-vædetrang". "Og hvad rimer på sølvbryllupsklokker?" Fru Olsen svarer: " Mølhullesokker".
Og sådan fortsætter det i en halv time. Højdepunktet til sidst er da hr Larsen opfører sin version af en sølvbryllupssang i bedste Johnny Cash-stil, hvor han sammenligner ægteskabet med et ophold i San Quentin.
Da jeg havde grinet færdigt og fået puttet Lias, blev de to ældre herrer tvangshentet og placeret foran computeren...de gider nemlig underligt nok ikke at se Huset på Christianshavn. Men de måtte dog indrømme at denne episode har mange digteriske, sproglige og humoristiske kvaliteter.
Vi så en perle forleden. Episode 39, skrevet af Habakuk. Flyttemand Olsen er kommet til at love sin bror at skrive en sang til hans sølvbryllup og er ved at fortvivle under forsøget. Hele huset træder sammen for at hjælpe.
Olsen: "Det er helt umuligt...hvad rimer f.eks. på sølvbrudeglædessang?" Fru Clausen, som skudt ud af en kanon:" Ølsnude-vædetrang". "Og hvad rimer på sølvbryllupsklokker?" Fru Olsen svarer: " Mølhullesokker".
Og sådan fortsætter det i en halv time. Højdepunktet til sidst er da hr Larsen opfører sin version af en sølvbryllupssang i bedste Johnny Cash-stil, hvor han sammenligner ægteskabet med et ophold i San Quentin.
Da jeg havde grinet færdigt og fået puttet Lias, blev de to ældre herrer tvangshentet og placeret foran computeren...de gider nemlig underligt nok ikke at se Huset på Christianshavn. Men de måtte dog indrømme at denne episode har mange digteriske, sproglige og humoristiske kvaliteter.
mandag den 8. februar 2010
gæsteblogger fra Kenia
De to homesteads, hvor vi overnattede er en Kikuju-farm og en Masai-bolig. Gæstfri og flinke mennesker, men ikke megen nattesøvn på det ujævne sengeleje.
Dette på trods af at de det ene sted havde slagtet en 6 år gammel gås i anledning af vores besøg og det andet sted stod det på friskslagtet ged.
KHKjeld
søndag den 7. februar 2010
kødgryderne
Jeg står ved kødgryderne, søndagsmiddagen er næsten parat.
Ylva kommer og lægger armene om mig bagfra: "Åh mor, jeg tror næsten, jeg elsker dig allermest, når du laver mad!"
Det kan jeg godt forstå, kan tydeligt huske, hvordan det var at være i voksealderen.
Ylva kommer og lægger armene om mig bagfra: "Åh mor, jeg tror næsten, jeg elsker dig allermest, når du laver mad!"
Det kan jeg godt forstå, kan tydeligt huske, hvordan det var at være i voksealderen.
lørdag den 6. februar 2010
afsked
Så blev Leo lukket. For bygningen var ved at falde sammen om ørene på os. Det foregik med en følelsesladt afskedsgudstjeneste, hvor Lias og Wenni selvfølgelig var med. I aftes blev vores nye "Gemeindezentrum", Mattheus Alber Haus, indviet.
fredag den 5. februar 2010
ekstra lækkert
torsdag den 4. februar 2010
fejlreaktion
Samtale ved middagsbordet om forholdene i omklædningsrummet fra gymnastiksalen, som bliver delt mellem Jos-Weiss-Schule og List-Gymnasium.
Áki: "I kan tro de er strenge, deder gymnasie-elever, de flytter rundt på vores ting, mens vi er til gymnastik."
Mor: "Det er da for galt."
Áki: "Ja, og tænk engang, i dag har de ødelagt Arnes briller."
Mor: "Det var dog skrækkeligt, stakkels Arne."
Áki: "Ja, men så hældte vi også vand i deres sko."
Og det var så lige her, jeg ikke skulle ha grinet højt.
Áki: "I kan tro de er strenge, deder gymnasie-elever, de flytter rundt på vores ting, mens vi er til gymnastik."
Mor: "Det er da for galt."
Áki: "Ja, og tænk engang, i dag har de ødelagt Arnes briller."
Mor: "Det var dog skrækkeligt, stakkels Arne."
Áki: "Ja, men så hældte vi også vand i deres sko."
Og det var så lige her, jeg ikke skulle ha grinet højt.
onsdag den 3. februar 2010
messe
Mor var med som flittig hjælper. Vi fik ikke talt meget sammen. Men det var hyggeligt, også om aftenen, når vi smagte på Frankfurts gastronomiske tilbud.
tirsdag den 2. februar 2010
udsigt
tirsdag den 26. januar 2010
helt fantastisk flotte
lørdag den 23. januar 2010
godbid
Et par gange om ugen læser jeg danske netaviser.
Se en godbid jeg fandt! Billeder fra isvinteren ´54 og andre isvintre. Klik på afspil slideshow.
Se en godbid jeg fandt! Billeder fra isvinteren ´54 og andre isvintre. Klik på afspil slideshow.
fredag den 22. januar 2010
flyer
torsdag den 21. januar 2010
sund morgenmad
Ákis ansigtsudtryk siger: " Så skynd dig dog med det foto, jeg er sulten".
tirsdag den 19. januar 2010
konfirmationspraktik
Ylva går til konfirmationsforberedelse i Leo. Det foregår NOGET anderledes end i min tid i den danske provins. Selvom kirkerne i princippet er skåret efter samme læst - en normal gudstjeneste i Marienkirche er næsten identisk med en fra Silkeborg kirke (hvor jeg blev konfirmeret). Men jeg oplever at kirken hos os tager deres formidlingsarbejde mere alvorligt.
Samt at de virkelig prøver at dække menighedens behov for at gå til gudstjeneste - så der bliver tilbudt mange forskellige former for gudstjenester, så der er en måde at kommunikere/være sammen med andre troende, der passer der til enhver. Ud over standardgudstjenesten, som vi alle kender fra Silkeborg kirke, er der Thomasmesse, Kantatengottesdienst, familiegudstjeneste, Taize, Hiphop, jeg har sikkert glemt noget.
Men nu tilbage til formidlingen. Når man skal konfirmeres, skal man have en deltage i menighedsarbejdet. Igår aftes præsenterede alle konfirmanderne deres erfaringer for forældre og hinanden.
Vel en omkring 100 mennesker var forsamlede i Leo, de unge mennesker fortalte hvad de havde lavet med powerpoint, sketches, quizzer osv. Nu har jeg et helt andet indtryk af hvad menigheden egentlig laver af arbejde.
Nogen var i børnehaven (det var et par seje fyre, og man kunne bare se på dem, hvor sjovt de havde haft det i børnehavens puderum med en horde beundrende snothvalpe, sødt!), nogen hjalp en forretning, som sælger datoafløben mad fra supermarkeder til symbolske priser til fattige, og nogen i en anden forretning , som sælger fairtrade fra den 3. verden, nogen fordelte kirkebreve. Ylva hjalp med at tænde en million stearinlys til taizegudstjenesten, og puste dem ud igen bagefter.
Ylva klarede sin optræden perfekt. Men hun er jo også vandt til at stå deroppe og tale i mikrofon.
Efter præsentationen var der buffet. Det var faktisk ret hyggeligt. Og en smart måde at komme i kontakt og informere en masse mennesker, som ellers aldrig sætter deres ben i kirken, på en gang.
Hvorfor kan min kirke derhjemme i Danmark ikke det? Jeg tror ikke, de er ligeglade med folk. Men det virker sådan.
Samt at de virkelig prøver at dække menighedens behov for at gå til gudstjeneste - så der bliver tilbudt mange forskellige former for gudstjenester, så der er en måde at kommunikere/være sammen med andre troende, der passer der til enhver. Ud over standardgudstjenesten, som vi alle kender fra Silkeborg kirke, er der Thomasmesse, Kantatengottesdienst, familiegudstjeneste, Taize, Hiphop, jeg har sikkert glemt noget.
Men nu tilbage til formidlingen. Når man skal konfirmeres, skal man have en deltage i menighedsarbejdet. Igår aftes præsenterede alle konfirmanderne deres erfaringer for forældre og hinanden.
Vel en omkring 100 mennesker var forsamlede i Leo, de unge mennesker fortalte hvad de havde lavet med powerpoint, sketches, quizzer osv. Nu har jeg et helt andet indtryk af hvad menigheden egentlig laver af arbejde.
Nogen var i børnehaven (det var et par seje fyre, og man kunne bare se på dem, hvor sjovt de havde haft det i børnehavens puderum med en horde beundrende snothvalpe, sødt!), nogen hjalp en forretning, som sælger datoafløben mad fra supermarkeder til symbolske priser til fattige, og nogen i en anden forretning , som sælger fairtrade fra den 3. verden, nogen fordelte kirkebreve. Ylva hjalp med at tænde en million stearinlys til taizegudstjenesten, og puste dem ud igen bagefter.
Ylva klarede sin optræden perfekt. Men hun er jo også vandt til at stå deroppe og tale i mikrofon.
Efter præsentationen var der buffet. Det var faktisk ret hyggeligt. Og en smart måde at komme i kontakt og informere en masse mennesker, som ellers aldrig sætter deres ben i kirken, på en gang.
Hvorfor kan min kirke derhjemme i Danmark ikke det? Jeg tror ikke, de er ligeglade med folk. Men det virker sådan.
mandag den 18. januar 2010
kwa heri
Så er Kjeld på vej til Kenia, hvor han skal være med til at starte et projekt fra Sug. Det handler om turisme, så vidt jeg har forstået. Noget med at skaffe nogle rammer, så man kan få europæiske turister derned.
Han har så godt som lovet mig at gæsteblogge, når han er hjemme igen. Så skal vi ikke begynde at glæde os?
Kwa heri, Kjeld!
Han har så godt som lovet mig at gæsteblogge, når han er hjemme igen. Så skal vi ikke begynde at glæde os?
Kwa heri, Kjeld!
søndag den 17. januar 2010
lørdag den 16. januar 2010
smagsprøve
Jeg har fået trykt og syet sengetøj og har lavet passende sovedyr til. Her er lige en smagsprøve.
fredag den 15. januar 2010
kravlebevægelser
Marius besøgte mig igår.Hans søster og mor kom og afleverede ham. Søsteren tog derefter hen på boulebanen bag bymuren sammen med Lias og Jesko og byggede en uendelig række af sneborge i tøsneen. Moderen gik ibyen.
Nu var det tid til at hygge. Og hvad laver man så gerne, når man er fire måneder gammel? Gymnastik! Mavemuskeltræning, benmuskeltræning, ligge på maven og lave kravlebevægelser med knæene. Sikke en ihærdighed! Her skal der ikke bruges en barnepige men en fysioterapeut. Efter en times træning kom mor, men da var han også træt. Fint besøg, det eneste uheld vi havde, var, at han tissede i sofaen. Men så længe det ikke er rødvin, så hvad!
torsdag den 14. januar 2010
bytte lidt
Wenni og jeg skulle til komsammen med koret fra Leo onsdag aften. Derfor bad jeg b-mennesket Áki om at putte Ylva, som er et udpræget a-menneske. Jeg tænkte, at det sikkert er sundt at bytte lidt om på rollerne, så Áki kunne få lov til at være den store, omsorgsfulde og Ylva den lille. Det syntes de vist også var skægt.
Vi var til hygge i Gartentor. Oppe i den gamle tårnvagts stuer har den lokale karnevalsforening deres rum. Der er en lille beværtning, som foreningen fører, for at tjene lidt. Det var et fint sted. Ærgeligt, at det var mørkt, der må være en fantastisk udsigt derfra.
Her til morgen spurgte jeg så Ylva, hvordan putningen havde været. "Jo, den var fin og efter alle kunstens regler.....men han havde snakket lige vel meget", mente hun.
Alt andet er vel også naturstridigt.
Vi var til hygge i Gartentor. Oppe i den gamle tårnvagts stuer har den lokale karnevalsforening deres rum. Der er en lille beværtning, som foreningen fører, for at tjene lidt. Det var et fint sted. Ærgeligt, at det var mørkt, der må være en fantastisk udsigt derfra.
Her til morgen spurgte jeg så Ylva, hvordan putningen havde været. "Jo, den var fin og efter alle kunstens regler.....men han havde snakket lige vel meget", mente hun.
Alt andet er vel også naturstridigt.
Abonner på:
Opslag (Atom)