fredag den 10. december 2010

istapperne

Lidt pynt er der da kommet op. Kan I ane istapperne på bymuren?

torsdag den 9. december 2010

bare os tre

I weekenden inviterede far Ylva og mig i operaen i München. Vi så Tryllefløjten.
Det var flot.
Højdepunktet var egentlig, at komme på udflugt til storbyen, bare os tre.

Jeg fik kun knipset lidt på hotelværelset....

...inden vi gik ud for at indtage....

.....Bayern.
Søndag formiddag fik vi lige klemt en messe ind i Frauenkirche, inden vi vendte næsen hjemad.

tirsdag den 7. december 2010

firs

Oma Inge blev firs idag. Jeg fik lov til at fotografere.

......nogle smukke buketter fik hun.....

..ikke sandt?

mandag den 6. december 2010

juleglæde....

....er det ikke bare den sjoveste happening?
En juleglædespreder i en kedelig engelsk shoppingmall.
Tak Ane for linket.

søndag den 5. december 2010

skoleklassekoncert

Ylva går i en musikklasse, alle eleverne spiller et instrument og synger.

Den årlige klassekoncert er en fornøjelse. Der er kor, orkester og.....

noget at Wilhelm Tell blev skam også opført.
Da Schiller var schwabe, passede det egentlig fint, at skuespillerne også talte lidt dialekt.
Efter kunsten var der en kæmpe italiensk buffet. Uhm!

fredag den 3. december 2010

gæt engang

I må gætte een gang, hvem vi har på besøg.....

.....morfar var kun inden for døren fem minutter, før kortene kom frem.
Er det ikke nogen smukke kort, de har? De er fra gudmor Magga med de nordiske guder på.

torsdag den 2. december 2010

man tager....

Man tager en tom wcrulle og et stykke pølse.

Så putter man pølsen ind i rullen og trykker enderne godt sammen.

Man giver værket til sin hund, som derefter i laaaaang tid pakker ud med halen i vejret.
Er der nogen, der har en god ide til, hvad man kan kalde sådan en?
"Prutbombe?"

onsdag den 1. december 2010

flitter


Egentlig gider jeg ikke alt det der flitterstads til jul. Så i år blev det bare til et par små svenske trænisser fra bedstemors fundus og en lyskæde med farvede lys. Det ser da skægt ud mod træpanelet og det gamle tapet, ikk?

tirsdag den 30. november 2010

fornøjelig tur

Klokken 7.25 tager Kvik dagens første fornøjelige tur, han følger Áki i skole.
Så lyst var det i morges kl 7.35. Det er godt nok noget andet, end jeg kan huske fra min barndom i Danmark - også selvom vi startede en halv time senere.
Jeg fik lige et billede af drengen foran hans skole i sneskrud.

Når vi har sagt farvel, trækker det os (hos mig specielt stærkt i min højre arm) over i parken. Nu skal der graves efter dybfrosne æbler......

.....og spurtes rundt i sneen som en vild.

mandag den 29. november 2010

lidt sne

Jeg ved godt, at der er snekaos i Danmark, og I derfor ikke lader jer imponere at lidt sne på min cykel. Men jeg synes bare, at den ser så skæg ud.
Måske, man skulle stille den ind!

søndag den 28. november 2010

god 1ste advent!

Áki og jeg fejrede nytår i Marienkirche - der var børnegudstjeneste.
En af drengene fra børnekoret måtte tænde adventskransen, som blev firet ned fra sin position højt oppe under hvælvingen.

Nu er der kun Áki tilbage i børnekoret, Ylva er faldet for aldersgrænsen.

Et smukt indslag var en kanon, som børnene sang, mens de gik op ad midtergangen. Tilsidst fik vi alle lov til at synge med, det var meget stemningsfuldt.
Til sidst var der kirkekaffe med schwäbische småkager omme bag alteret.
God 1ste advent til jer alle, kære bloglæsere!

lørdag den 27. november 2010

juleindsats

Så kom sneen også til os.
Vinterstart.
Så er der vel ingen hinder i at begynde årets juleindsats.

fredag den 26. november 2010

skøjte

Julemarkedet er åbnet, og dermed også den lille skøjtebane oppe på boulepladsen bag ved bymuren.
Áki med klassekammerater, Felix og Moritz synes det er vidunderligt.

..smukt dekoreret med farvede lys....

.....og diskokugle.
Det passer måske ikke så godt til den historiske baggrund. Men hvad!


Áki, Felix og Moritz.

torsdag den 25. november 2010

vækst

Jeg fandt denneher vækst på torvet fornylig, synes den er så pæn. Nu er den kommet i en gammel syltekrukke fra mor. Er der mon nogen der kan sige mig, hvad det er for en plante?

mandag den 22. november 2010

Das Gespenst von Canterville

Så var der igen børneforestilling fra Leonardskoret, "Das Gespenst von Canterville".
Ylva var en uhyggelig Frankenstein, kan I kende hende ?

Papsens gamle seler og briller kom i brug.

Áki spillede en fantastisk Hercule Poirot på et formfulendt fransk-tysk - alle h´er blev udeladt.

Spøgelserne var alle gamle usympatiske berømtheder, her ses Münchhausen.

Spøgelserne bliver til sidst nødt til at organisere sig og demonstrere mod de dårlige arbejdsforhold, de har hos de nye amerikanske ejere at Cantervilleslottet. Wenni lavede plancher til demonstrationen - man ser tydeligt erfaringen fra hans venstreorienterede unge dage.

Favoriten var helt klart "Canterville 21". Alle hernede har jo badges i samme grafik med "Stuttgart 21" pga polemikken om den nye banegård i Stuttgart.

Efter amerikanerne og spøgelserne (ført an af Frankenstein) blev enige om bedre arbejdvilkår - de må gerne spøge efter aftale, når svigemor bliver for længe og når der er besøg fra skattevæsnet - bliver der holdt et mægtigt haloweenparty, med Hustl and Bustl som band.
Forrygende afslutning på en vellykket forstilling.

fredag den 19. november 2010

messe

Grunden til den lange blogstilhed har været omfattende forberedelser til en messe i den nye Messe Stuttgart, der ligger meget flot lige ved lufthavnen.

Min store dreng ofrede en eftermiddag på at gribe mig under armene og hjalp med at bygge standen. Bl.a. farmors linnedskab er jo tungt som et ondt år og kræver en bred manderyg.

Det er Yngvis vugge, som jeg har ombetrukket.
Og ja, av....jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så de røde sidevægge. De passer ikke netop til mit farvekoncept.


Her er så dagens dygtige salgsassistent og hyggedame.

søndag den 7. november 2010

vorter

Jeg har senere fundet ud af, at det at føde børnene, er den mindste del af det at være mor. Det er de mest utrolige forventninger, der bliver stillet til en. Som f.eks. i går fra Káris side:
"Mor, jeg skal til fest i Tübingen, kan du ikke lige hjælpe mig med at bage en kageTUDSE".
Nå, her er den så. Fremstillet i samarbejde. Kan I lide vorterne?

onsdag den 3. november 2010

farverne

Det er et usædvanligt smukt efterår i år.
Farverne er helt fortryllende.

Vi var på Hohenneuffen, der var desværre alt for mange, der havde fået samme ide -

men udsigten var fantastisk.

tirsdag den 2. november 2010

liver op

Vi har været henne og muntre Oma op. Hun har det ikke for godt for tiden.

Men efter et par runder kort med Lias, hvor de både har kaldt hende "böse Oma" og det der er værre - når hun tager røven på dem - er det som om hun liver op.


Man kan jo ikke samtidig tæve sine børnebørn i kortspil og fokusere på sine gebrækligheder.