torsdag den 1. maj 2008

Liasfesten


Idag afholdt vi Liasfest. Det er et arrangement, som Lias forbereder helt på egen hånd over et længere tidsrum. Det tager ca et år, men alt er osse gennemtænkt ned til mindste detalje. Dette var den tredie fest, det overordnede tema var "dyr".


Her et billede af Lias og Lias´ bedste ven.


Her en huskeseddel fra Ylvas skrivebord...ingenting bliver overladt til tilfældighederne.


Man får uddelt penge, som man kan købe billetter for, sætte i banken eller købe slik for.


Der er meget at holde styr på, men man skal helst sætte overskynde penge i banken, for der er en røver undervejs, som overfalder os. Hvis man fanger ham, får man en findeløn.
Julius fangede ham, men han er jo osse ung og har hurtig reaktionsevne.



Det er ikke alle steder man må gå ind.


Der er forskellige lege men kan prøve. F. eks. " Dinge treffen" og ....


......"Katapultschiessen".


Der var dukketeater, man fik klippet sin billet af en ægte uniformeret billetmand.


Her byder skuespillerne velkommen.


Stykket handlede om en bjørn og en løve....


....de skulle i en raket op til månen ( sølvkuglen ) og derefter til morgenstjernen ( den gule bold ).


Vi klapper.


Derefter var der en udstilling om dyr.



Der var en guide, der fortalte interessante ting.


Der var mange andre programpunkter......men det fører for vidt.
Festen blev afrundet med en filmsfremførelse " Nomaden der Lüfte " , som handler om trækfugle.
En helt igennem vellykket Liasfest blev det til.

Kirin



Mette og jeg var inviteret til Sushi i går aftes hos Kati Wund, Ákis ven, Pauls mor. Vi synes lige vi skulle gøre lidt extra ud af det. Udklædningen faldt i god jord, Kati strøg ind og skiftede, da hun så os. Vi havde osse Kirin Beer med, det er det mærke, de altid drikker hos Haruki Murakami....

onsdag den 30. april 2008

Sommerhaus, später


En af mine yndlingsforfattere fra Tyskland er Judith Hermann. Der er blevet oversat to af hendes værker til verdenssproget, mon ikke de er til at få fat i på biblioteket?
Den ene er "Sommerhus, senere", den anden " Spøgelser, overalt"

månen

Det skader vel ikke, at tage det med et gran salt. Men på den anden side, måske er der noget om snakken. Jeg får ihvertfald klippet mit hår efter månekalenderen.

tirsdag den 29. april 2008

oppåtå

Ballet har aldrig lige været mig. Dender æstetik....tylskørter og oppåtå!
Men Ylva er begyndt at høre Svanesøen en del, og nu har Amor ramt mit følelseskolde hjerte. Jeg er blevet Svanesøliebhaber. Sikken en musik! Her er nogle filmsklip, som jeg synes er fede.

Tut

Ylva var jo for nylig på et vellykket udvekslingsophold i Schweiz. Som afslutning på opholdet besøgte de en fantastisk udstilling om Tutanchamun i Zürich. Den var helt fantastisk, mente Ylva. Deres hjemmeside er ihvertfald et kig værd.

mandag den 28. april 2008

ny bog


Den sidste nye bog af Mikael Niemi er anbefalelsesværdig....selvom ikke helt så god, som hans to forgængere, synes jeg. MEN den handler tildels om to-sprogethed, som jo er et altid aktuelt emne i vores familie. Den beskriver, hvor vigtigt det er at lære sine børn sit eget modermål, fordi det er det sprog man udtrykker følelser med. Den tætte følelsesmæssige kontakt til sine børn kan man kun opnå på sit modersmål, beskriver bogen. Den foregår i grænselandet til Finland, hvor det oprindelige sprog er meänkali, en finsk dialekt, selvom vi altså befinder os i Sverige.
Minder om for nylig hvor jeg var til et bestyrelsesmøde her i Reutlingen og sad og konverserede høfligt på tysk. Pludselig hoppede familiens hankat op på mit skød, fuld kattevægt med klørene ude. Jeg blev så forskrækket at jeg skældte den huden fuld....på dansk.

søndag den 27. april 2008

dejlige forår


Sådan ser der ud i min 2 m2 have, set fra Áki vindue. Klatreroserne trives og skyder, og der er masser af tulipaner. Dejlige forår!

ene-ansvarlig


Oma er på søndagsbesøg. Da Ylva er på Aikido-weekend er Áki ene-ansvarlig for at banke hende i det ene og andet spil.


I aften skal vi i Leo og høre Wenni synge til korkoncert.

fiskeallergi


Lørdag var Áki inviteret til Jeskos fødselsdag. Den blev afholdt et sted, hvor man kunne fiske foreller. Gæsterne skulle have to sæt skiftetøj med. Áki kom alligevel hjem kun iført regnbukser uden underbukser under og med nogle gevaldige lystfiskerhistorier. ( Jeg fangede den største osv....helt efter bogen ).
Børnene skulle spise deres egen fangst, den kom Áki udenom ved at bilde Jeskos forældre ind, at han har fiske-allergi. Tja, om de troede på den?
Forøvrigt har Jesko nu helt klart overhalet Áki i, hvem der laver den største skarner. Han har med en kammerat lakeret to motorcykler i flotte mønstre og farver i naboens værksted til en værdi af 20 000€. Der stod osse en Harley, den var dækket til af en persenning, så den slap forskønnelsen.

lørdag den 26. april 2008

Enke

Telefonsamtale med Mette:
Ingegerd : "Hvad, ringer du hjemmefra, hvoffor er du ikke på arbejde? Er du syg?"
Mette, afslappet : " Neeej, neeej, jeg skal først starte senere på kontoret idag"
Ingegerd, vildt forundret, fordi damen plejer at være uundværlig på det filmsproduceringskontor, hvor hun arbejder : " Jamen, hvordan kan det være?"
Mette : " Jo, fordi jeg skal spille DEN HVIDE ENKE oppe på HohenUrach Burgruine i aften...der skal vi optage en filmscene.""Fnis!"

Og så er det man ikke ved hvad man skal svare..........
Jeg glæder mig MEGET til de lovede fotos. Skal jeg putte et i bloggen?
Indtil videre et link til et par fotos fra spøgelsesborgen.

htmumle


Idag er det forår, strålende sol, små lysegrønne blade overalt.
Jeg har netop tilmeldt mig kursus nr 2 for webdesign. Det er sgu så sjovt, detder htmumle! Det bedste ved kurset er, at det hedder for " viderekommende ". Ja, ja, det er nu nok en mild overdrivelse, men lyder godt, ikk?

torsdag den 24. april 2008

Star Wars


Siden Áki fik lov til at se en Star Wars film henne hos Niels fra klassen, er han bidt af Star Wars.
Káris legoer er kommet til ny ære og værdighed. Og Wenni og Áki har en fast date foran computeren om aftenen, hvor de leder efter Star Wars film og andet godt.


onsdag den 23. april 2008

pryd


Ylva elsker citrusfrugter, har altid gjort det. På vores sidste bytur faldt vi over denneher, som nu pryder hendes vindueskarm.

tirsdag den 22. april 2008

parringsdans

Wenni og børnene var i biografen og og se "Unsere Erde". Tja, hvad mon det er på dansk? "Vores jord"? De kom meget opstemte hjem. En fantastisk film, simpelthen!
Osse Wenni, verdenskendt for sine hårde domme, mente at den burde/kunne alle se.
Áki og Ylva er siden da eksperter i paradisfuglens parringsdans, på opfordring opfører de den gerne, meget livagtigt. De forsker faktisk osse lidt i bøger og nettet, jeg tror faktisk, at det bliver et indslag til Liasfesten. Men det vides jo ikke endnu, for programmet er en stur, stur oferraskelse! Spændende!

mindst 40°

Så røg den weekend. Halsbetændelsen startede midt i html-kurset i fredags, og jeg sad hele lørdagen og skar tænder og holdt mig fast til bordkanten med mindst 40° feber, mens jeg prøvede at forstå og huske alt hvad læreren sagde. Og tænkte, dether kommer til at koste. Det gjorde det osse : da kurset var slut kastede jeg mig i seng og overgav mig feberen og det er først idag, jeg er nogenlunde menneske igen.
Og nu ....ha!......har jeg fået installeret et htmlprogram på min mac. Det hedder Smultron ( fordi det er lavet af en svensker). Er det ikke pænt? Og selve programmet er mægtig pænt lavet. Og jeg er så spændt på at komme igang, for nu er vejen ikke mere så forfærdelig lang, før jeg selv kan lave en hjemmeside. I ved sådan, snakke mere intimt med min computer, få et tættere forhold til den, så vi bedre kan forstå hinanden. Kommunikation, I ved!

fredag den 18. april 2008

nu skal der handles II


Ylva har tappert båret det nye tørklæde og færdigstrikket uldhue hele dagen.......solen er så småt begyndt at varme, hvad sagde jeg?

hvaler er fredede


Siden Havmusen er kommet i brug, er der ikke mere sikkert i Knebel Vig. Kjeld sætter garn og fanger alt, hvad der kan krybe og gå ( og svømme ).
Husk Kjeld, hvaler er fredede!

torsdag den 17. april 2008

damp


Aftenen før Store Bededag skal der være damp på køkkenregionerne. Hvedeboller skal nemlig hæve over dampbad.

onsdag den 16. april 2008

nu skal der handles

Der lå sne på Achalm idag!!!!
Sidste år på samme tid havde vi en gennemsnitstemperatur på 20°. Jeg har besluttet mig for, at det kan være nok, nu skal der handles. Idag har jeg indkøbt et varmt tørklæde og jeg er startet på at strikke en matchende hue i uld. Når huen er færdig, bliver det stensikkert solskin. Tror I ikke osse?

tirsdag den 15. april 2008

en tank


Pludselig stod der en tank i køkkenreolen. Jeg ved ikke, hvordan den kunne få plads. Jeg kan aldrig få plads til noget i den reol, den er altid propfyldt. På tanken er der vedhæftet en seddel " Spenden für das Liasfest". Den minder lidt om deder miner, som stod runtomkring, da jeg var barn, og som man kunne putte penge i til enker og faderløse slægtningen af søens faldne. I denne udgave løfter man det sorte låg og putter en mønt i. For Liasfesten blive afholdt den 1. maj iår, og der skal købes både sodavand, chips og slik.

altså!!


Her er alle enige. Det er den tristeste april i mands minde, selv Wenni, hvis hukommelse jo som bekendt rækker mange, mange årtier tilbage, kan ikke huske så meget regn og grå himmel i denne måned. På Alb sneer det!!!! Altså!!
Godt vi idetmindste, i form af løgplanter, har lidt forår indendørs.

på vej.....


På vej til Judith i søndags.........bemærk Achalm i baggrunden.

mandag den 14. april 2008

god nat



I skal lige have et godnatbillede......fra for 2 år siden.......

søndag den 13. april 2008

søndagskoncert


Idag spillede Ylva og Áki til den årlige koncert hos Judith.
Bemærk tæppet......


Judith og hendes mand.



lørdag den 12. april 2008

xxxxxx


Jeg fotograferede dette på Lindemuseum, synes det er sådan en flot samling.

fredag den 11. april 2008

søvnløs

Start endelig ikke på dette spil lige før du skal i seng..........så kommer du nemlig aldrig så langt.
Når man vinder, er der en mini-smilie, som klapper. Hvor ved jeg det fra? Tjaaaa....( gaaab!)

Ud af vinduet


Ylvas altankasser er begyndt at fejre forår.


Gad vide, hvad han laver? Jeg tror, han fjerner løse dele fra kalkstenskanterne oven på bymuren. Det støver og larmer ihvertilfælde ret kraftigt.

en oplevelse


Vi har været på maleriudstiling. En af Wennis kollegaer ( fra en skole i Tübingen ), som han rigtig godt kan lide, udstiller på et plejehjem i Stuttgart. I denne montre viser han, hvor hans farver kommer fra, hvordan han tilbereder og blander dem, hvor han bliver inspireret til dem. I hjørnet står den en reol med bøger om kunstnere, som han er påvirket af, man kan bare snuppe een og sætte sig ned og læse. Jeg synes, det er sådan en fin ide, det må da være en oplevelse for plejehjemsbeboerne at se det her.

torsdag den 10. april 2008

mumieallergi

Ved middagsmaden.......
Áki, pillende i sin bagte kartoffel : "Kan man egentlig have kartoffelallergi?"
Wenni : " Mmmmhh jaaah. "
Áki : " Kan man være overfølsom over for mumier....øh nej, knogler?"
Wenni : " Nej, men hvis man finder en knogle i skoven, kan der være farlige bakterier på"
Áki : " Hvad så men lig, f.eks. sådan et Moorleiche ( moselig, red.)?"
Wenni, har nu lagt Spiegel til side og kigger interesseret på sin søn : "De er helt ufarlige, fordi de mosen de ligger i, ikke lader luft trænge ind til dem."
Áki, nikkende :" Ja, det tænkte jeg nok, så da jeg fandt en død mus for nylig i buskene på skolegården, så puttede jeg den bare ned i en chips-dåse med lufttæt plastiklåg. Og nu kigger jeg til den i hvert frikvarter."

onsdag den 9. april 2008

denneher

..... prøv og kig på denneher.....

Tror I ikke?


Der er ikke så mange cykelstier i Stuttgart, så man er tilbøjelig til at tage bilen.....ejeren af denne cykel, må have glemt den. Tror I ikke?

tirsdag den 8. april 2008

pænest


I søndags besøgte vi Kati, Ron, Oona, Tessa og Liv. De bor i Stuttgart i huset, som Ron står foran...og har dermed denne vidunderlige karrusel såatsige i forhaven. Desuden bor de ikke langt fra Lindenmuseum, Stuttgarts etnologiske samling.

I den afrikanske afdeling hænger disse tavler. Jeg synes, Wenni har pænest hår.

lørdag den 5. april 2008

malerarbejdet


Jeg er ikke helt klar over, hvorfor Wenni altid taler, somom han helt alene har renoveret sit atelier. Her ser f.eks. hvem der tog sig af malerarbejdet.


Ok, noget har han lavet selv.

fredag den 4. april 2008

Lachparade

Áki er kommet i vittighedsalderen. Her en vits fra "Donalds Lachparade", som vi alle syntes er vildt morsom, måske fordi den minder om en vis kunstlærer:
Weckt die Mutter ihren Sohn:"Steh auf, mein Junge. Du mußt zur Schule" - "Muß ich wirklich, Mutti?" - "Aber natürlich. Alle Lehrer müssen das."

Rasmus klump


Igår skulle Kjelds nyeste værk søsættes. Tænk at han kan bygge en båd selv! Der er altså noget Rasmus klump over ham.
Her bliver Havmusen båret ud af værkstedet, ud på traileren, så den kan blive kørt til Knebelbro bådehavn.


Dette billede sætter Áki mest pris på, han mener, at træarbejdet inde i båden ser meget smukt ud.


Navnet blev opfundet af Áki inspireret af en tv-udsendelse om en vikingeskibskopi, som hedder Havhingsten.


Her er vi i Knebelbro....næsten lidt ærgeligt, at de ikke ryger på merskumspiber. I det vejr kan man jo ikke se deres tatoveringer, men så må man bare bruge sin fantasi.

foran vores hus


Så nydeligt ser der ud foran vores hus, efter Ylva har været i Schweiz i tre dage. Hun kom hjem i går aftes ( lykkelig og tilfreds ). Måske er hun for træt idag til at spille fodbold nede på gaden, så pragten kan holde 24 timer til!

torsdag den 3. april 2008

nisse og kaptajn


Det er Mette, der sørger for dagens blogindlæg. Billedet er fra 2002. Underligt at de ikke sultede ihjel, de må have levet af yoghurt.

onsdag den 2. april 2008

yndlings

Wenni er blevet bidt af et nyt band : Panik at the Disco.
Denneher sang er vores ynglings hertilaften...

kryds

Ved I hvad?
Kunne I ikke lige gøre mig den tjeneste at skrive under her.
Så kunne jeg måske engang få lov til at sætte et kryds på en stemmeseddel - det har jeg nemlig ikke prøvet de sidste 18 år!!!

tirsdag den 1. april 2008

radio

Virkelig god radioudsendelse om Tyskland, set af to danskere.

partner

Ylva er taget på en tredages tur til vores partnerby i Schweiz Aarau. Det er en udveksling med et gymnasie og hun skal bo hos Manuela. ( Som har støvallergi!!!!, hun går da i chok, hvis hun skal overnatte hos os). Vi har ladet handyerne op og SMSer flittigt, det er altså hyggeligt.

babymus


Igår var Áki og jeg i Dehner. Det er et kæmpe havecenter, som osse sælger mindre kæledyr. Áki skulle selvfølgelig hen og kigge på dyrene, og jeg hen og kigge på planterne. Efter jeg havde fundet dette velduftende sortiment til min køkkenvindueskarm, fandt jeg min søn tryllebundet foran slangeterrarierne. En stor, fed, schwäbisch mama med det sidste skud på stammen i klapvogn havde fået dyrepasseren til at tage en slange ud af buret.
På bredeste schwäbisch:
Dyrepasser:" Den er ca 90 cm lang."
Kunde : "Åhhh, hvor er den smuk. Tror du den vil kunne enes med den jeg har derhjemme, den er kun (!) 60cm, og spiser kun (!) tre babymus om ugen?"

Áki var fascineret: "Åhhh mor, skal vi ikke ha sådan een?"
Mor : " Så fodrer du den selv."
....og så blev der ikke snakket mere om det.

mandag den 31. marts 2008

for sød


I skal lige ha dagens Wilma. Er hun ikke bare for sød? Og tænk at hun allerede kan vinke!

søndag den 30. marts 2008

papirstadiet


Idag var vi i forbindelse med et Omabesøg ( stor middagsmad, derefter udflugt ( uden Oma ) og på hjemvejen stort kaffebord med efterfølgende kortspil ) på Deutsche Papiermuseum i Lenningen. Jeg tror, de er blevet hængende på papirstadiet, kan ikke finde nogen website fra dem!
Udstillingen ligger i et ret fantastisk hus som hedder "Schlössle".

Se en trappe.......


Her kigger Áki på verdens mindste bog igennem en lup. Alle papier og bogtrykkermuseer, som jeg har besøgt, har haft verdens mindste bog. Det hører sig simpelthen til.


En installation, som jeg syntes om. Saven er savet ind ibøgerne og taburetten. Holder på den måde det hele sammen.


Udenfor en "Osterbrunnen", ser åndsvagt ud, ikk oss?


Et af Ylvas billeder.....