Ylva går til konfirmationsforberedelse
i Leo. Det foregår NOGET anderledes end i min tid i den danske provins. Selvom kirkerne i princippet er skåret efter samme læst - en normal gudstjeneste i Marienkirche er næsten identisk med en fra
Silkeborg kirke (hvor jeg blev konfirmeret). Men jeg oplever at kirken hos os tager deres formidlingsarbejde mere alvorligt.
Samt at de virkelig prøver at dække menighedens behov for at gå til gudstjeneste - så der bliver tilbudt mange forskellige former for gudstjenester, så der er en måde at kommunikere/være sammen med andre troende, der passer der til enhver. Ud over standardgudstjenesten, som vi alle kender fra Silkeborg kirke, er der Thomasmesse, Kantatengottesdienst, familiegudstjeneste, Taize, Hiphop, jeg har sikkert glemt noget.
Men nu tilbage til formidlingen. Når man skal konfirmeres, skal man have en deltage i menighedsarbejdet. Igår aftes præsenterede alle konfirmanderne deres erfaringer for forældre og hinanden.
Vel en omkring 100 mennesker var forsamlede i Leo, de unge mennesker fortalte hvad de havde lavet med powerpoint, sketches, quizzer osv. Nu har jeg et helt andet indtryk af hvad menigheden egentlig laver af arbejde.
Nogen var i børnehaven (det var et par seje fyre, og man kunne bare se på dem, hvor sjovt de havde haft det i børnehavens puderum med en horde beundrende snothvalpe, sødt!), nogen hjalp en forretning, som sælger datoafløben mad fra supermarkeder til symbolske priser til fattige, og nogen i en anden forretning , som sælger fairtrade fra den 3. verden, nogen fordelte kirkebreve. Ylva hjalp med at tænde en million stearinlys til taizegudstjenesten, og puste dem ud igen bagefter.
Ylva klarede sin optræden perfekt. Men hun er jo også vandt til at stå deroppe og tale i mikrofon.
Efter præsentationen var der buffet. Det var faktisk ret hyggeligt. Og en smart måde at komme i kontakt og informere en masse mennesker, som ellers aldrig sætter deres ben i kirken, på en gang.
Hvorfor kan min kirke derhjemme i Danmark ikke det? Jeg tror ikke, de er ligeglade med folk. Men det virker sådan.
Så smeltede snemasserne. Åh, det gjorde godt!
Ylva er taget på en 10dages udveksling til Aix-de -Provence med sin klasse.
Sådan ser en færdig pande ud.
Oma og Ylva er hardcore-ludo-spillere. På tysk hedder spillet "Ärger dich nicht", de kalder det "Ärger dich". De to Wellsandt-damer hygger sig mægtigt med at slå hinanden hjem for et godt ord. Der må være et blodtørstigt gen i den gren af familien.
Her i vinterferien har der været dejlig meget tid til at se vennerne. Så er der tid til at tilbringe en hel dag sammen og lave lidt ekstraprogram, som f.eks. at bage.
Ylva er jo ikke ligefrem håndarbejds-begejstret. Jeg har prøvet at lære hende både at hækle og strikke. Det blir ikke til meget, da hun hele tiden skal ha hånden op for munden for at skjule at hun gaber.
Hun er ret fiks til det.
Sådan ser det færdige resultat ud. Det er pænt, ikke?
Vores fastelavn startede med at Ylva gav den een på kassen.....
.....og een til...
....Kári havde heldigvis ikke tid til at lave den sædvanlige betonarmerede tønde i år, så vi slap for at være så længe ude i sneen. Efter vi havde samlet alt slikket op, fik vi kaffe, sodavand og masser af boller oppe i køkkenet.
Ylva var spøgelsejæger.....
...ligesom Áki. De havde bygget avanceret udstyr til at finde, lokke og udrydde spøgelser.
Kári var en skør.....
....blotter.
Hvem der påstår at den sydtyske gymnasie-skole er virkelighedsfremmed og erhvervsfremmed burde æde sin egen hat. Kári har i denne uge hele fem dages erhvervspratik!!!!! Tja...hvad siger I så?
Julius´mor mener ikke, at drengen kan lave mad. Men det skal Ylva nu nok få ordnet.
Der bliver undervist i alle pandekage-lavningens aspekter.
Den unge mand er lærnem....meget lærnem, som vi siger i Jylland.
I dag har vi holdt dansk fastelavnsfest. Wenni var genganger.
I dag er der fastelavnsfest på Ákis skole. Da de fleste af vennerne skal være enten indianer eller cowboyder, besluttede Áki sig for at blive guldgraver. Jeg kunne desværre ikke overtale ham til at vise taskens indhold frem.....det er også bitterkoldt udenfor. Jeg kan røbe, at den indeholder både guldnuggets og en flaske snaps.
Jeg står på sydsiden af ækvator. Hvis jeg træder et par skridt mod nord på den anden side af skiltet vil vandets spiral, når det løber ud af fx en håndvask sno sig højre om, mern blot et skridt på sydsiden af ækvator, ja så snor spiralen sig venstre om. Man tror det ikke, før man ser det.
Messen var meget vellykket i år. Hold op, hvor har jeg talt med mange mennesker!
Det er standen over for vores. Der plejede kun at stå een giraf.
Jeg fik vist mine metervare, mine dino-puder og mine designs.
Nu bliver det spændende, hvor mange ordrer, der kommer i den næste tid.....
.......meget spændende!
Smart loft, ikke?
Når man bor i Frankfurt, skal man selvfølgelig ha en apartement i et højhus. Dette er udsigten fra Stefans ......på 13. etage har han lavet en minihave på altanen. I klart vejr ser man bjerge i horisonten, men vi havde sne, is og regn i de fem dage, jeg var her.
"Mor, mor", lyder det ude fra gaden. "Se, der er nogle helt fantastisk flotte snefnug!"
Disse små kurve bliver placeret på strategiske steder på messen.
Hvert år bliver vi inviteret til sund morgenmad på Jos-Weiss-Schule. Børnene skal tage noget sundt lækkert med til en kæmpe buffet.
Áki tog en skål fuld med skrællede, sure kiwi-stykker (med pinde i) med. De skal være hårde som sten, ellers synes han ikke de er lækre.
Herr Hermann læste også historie for os.
Endelig fik vi lov til at spise.
Nu er der snart messe igen.
Marius besøgte mig igår.
Det sner og sner og sner.
"Må Áki gå med op i Pomo og kælke?"
"Ja, hvis han har lyst."
Det tog ikke lang tid, at få tøjet på.
